Sommeren er her – og Danmarksbloggen filosoferer lidt over det at rejse:<\/p>\n
Hvorfor skal rejseberetninger altid v\u00e6re positive? Altid noget med smukke billeder, sp\u00e6ndende reportager, unikke oplevelser og fantastiske indsigter i sig selv og livet, som man bare ikke kunne f\u00e5 andre steder end lige p\u00e5 d\u00e9n rejse.<\/p>\n
Alternativt kan rejseberetninger v\u00e6re dramatiske, noget med sygdomme, naturkatastrofer, hvordan man med n\u00f8d og n\u00e6ppe undgik d\u00f8den \u2013 eller n\u00e6sten v\u00e6rre hvis man t\u00e6nker p\u00e5 et nyligt russisk flystyrt: At miste sin bagage.<\/p>\n
Men hvad med alt det almindelige kedelige, som vi altid m\u00f8der p\u00e5 rejsen?<\/p>\n
Timerne, hvor man venter i lufthavnen, hvis man da stadig vil st\u00e5 ved, at man indimellem benytter sig af dette instrument-til-vores-egen-udslettelse.<\/p>\n
Smerterne i skuldre og ryg, fordi man skal sl\u00e6be bagagen over lange afstande \u2026 og er totalt m\u00f8rbanket, n\u00e5r man endelig n\u00e5r frem til hotellet. M\u00f8rbanket og t\u00f8rstig, men uden at have noget at drikke \u2013 og der er mindst en kilometer til n\u00e6rmeste kiosk eller supermarked. S\u00e5dan f\u00f8les det i hvert fald.<\/p>\n
S\u00e5 man overvejer at drikke af vandhanen. Og enten s\u00e5 g\u00f8r man det, og sidder p\u00e5 t\u00f8nden de n\u00e6ste to dage. Eller ogs\u00e5 s\u00e5 begiver man sig ud i den br\u00e6ndende hede og hen til vandingsstedet og k\u00f8ber en masse vand, cola og chips – men ikke noget, der minder om rigtig mad.<\/p>\n
For man l\u00e6rer nemlig ikke noget \u2013 og slet ikke at t\u00e6nke frem. S\u00e5 n\u00e5r man endelig – helt udmattet – er tilbage p\u00e5 hotellet, g\u00e5r der cirka en halv time, s\u00e5 kan man m\u00e6rke, at man er sulten. Men man har ikke noget at spise. Man m\u00e5 afsted igen. Det er n\u00e6sten ikke til at b\u00e6re, og resten af dagen ligger man brak p\u00e5 sengen og t\u00e6nker over, hvorfor man i grunden ikke bare blev hjemme.<\/p>\n
Hjemme sammen med sin egen hovedpude, k\u00f8leskabet og tv\u00b4et, der viser kanaler, hvor man kan forst\u00e5, hvad de siger.<\/p>\n
Solcremen er en anden ting, som man enten ikke bruger, eller f\u00e5r smurt ud p\u00e5 den der dyre og fine kjole, som derhjemme ikke m\u00e5 komme i kontakt med noget, der bare har risikoen for at kunne fedte. Men selvf\u00f8lgelig skal man have lige d\u00e9n kjole p\u00e5 til turen inde i byen \u2013 midt p\u00e5 dagen. Ogs\u00e5 selvom man har fem andre og markant billigere kjoler med. S\u00e5 p\u00e5 med solcremen \u2013 og derp\u00e5 kjolen, som nu for altid har to skjolder ved brysterne til minde om den der ferie \u2026<\/p>\n
Og s\u00e5 er der kedsomheden. De d\u00e9r stunder, hvor man egentlig burde hygge sig, for der er ingenting, man skal. Man har m\u00e5ske endda orket at rydde op p\u00e5 sit v\u00e6relse. For nok er man p\u00e5 ferie, men man producerer stadig b\u00e5de beskidt undert\u00f8j og skrald. S\u00e5 medmindre man er royal eller noget, der ligner, s\u00e5 skal man rydde op efter sig selv \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 en ferie.<\/p>\n
Men alts\u00e5 lige nu er der ingenting. S\u00e5 man ligger bare i en liggestol eller m\u00e5ske p\u00e5 sit v\u00e6relse og vegeterer \u2013 og det burde v\u00e6re s\u00e5 dejligt, s\u00e5 dejligt, men det er hamrende kedeligt. Thi evig stilstand er d\u00f8d, som en t\u00e6nksom f\u00e6tter ogs\u00e5 sagde det engang. Han havde ret.<\/p>\n
Men det meste af tiden g\u00e5r ikke stille p\u00e5 en ferie.<\/p>\n
Tv\u00e6rtimod. Man g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r, g\u00e5r \u2013 og til sidst har man g\u00e5et s\u00e5 meget, at man er blevet \u00f8m i f\u00f8dderne eller har f\u00e5et vabler. Hvis man er heldig – begge dele. Men n\u00e5r man kommer dertil, s\u00e5 ved man, at man har gjort det godt m\u00e5lt p\u00e5 ferie-termometeret. For d\u00e9r \u2013 og f\u00f8rst d\u00e9r \u2013 har man f\u00e5et set og oplevet s\u00e5 meget, at man kan s\u00e6tte kryds ved “OPLEVELSER \u2013 mission accomplished”, mens man sidder p\u00e5 en caf\u00e9 og h\u00e6lder v\u00e6sker i sig.<\/p>\n
V\u00e6sker, som man ikke ved, hvad er, men som smager godt \u2013 i hvert fald mens man er p\u00e5 ferie. For laver man fejlen, og k\u00f8ber en flaske eller to med hjem, s\u00e5 smager stadset helt anderledes, og som regel d\u00e5rligt, n\u00e5r man er i Danmark igen.<\/p>\n
For lige pludselig skal man hjem igen \u2013 og det gider man egentlig heller ikke. For s\u00e5 skal man hjem til opvask, reng\u00f8ring og alt det andet. Men s\u00e5 kan man muntre sig i lufthavnen p\u00e5 vej hjem med at se p\u00e5 de andre rejsende \u2013 og t\u00e6nke p\u00e5, om de overhovedet kan t\u00e6lle.<\/p>\n
For man m\u00e5 som regel kun have et styk h\u00e5ndbagage med \u2026 men det bliver hos mange til 2-3 stykker: En s\u00e5kaldt kabinekuffert, der mere minder om en rigtig kuffert, en stor rygs\u00e6k og endelig en almindelig taske.<\/p>\n
S\u00e5dan rejser mange i dag. S\u00e5 skal man heller ikke vente p\u00e5 bagagen. Man har s\u00e5 ogs\u00e5 s\u00f8rget for, at de andre ikke kan f\u00e5 plads til noget i rummet over s\u00e6derne.<\/p>\n
Men alts\u00e5: S\u00e5ledes opmuntret eller nedsl\u00e5et over denne verdens ubet\u00e6nksomhed begiver man op i flyet og hjem, mens man t\u00e6nker p\u00e5, hvor ens n\u00e6ste ferie skal g\u00e5 hen.<\/p>\n
For vi l\u00e6rer som bekendt ingenting \u2026 s\u00e5 selvf\u00f8lgelig skal vi afsted igen \u2026<\/p>\n
—-<\/p>\n
For at rejse er at leve, som H. C. Andersen sagde det. Han havde ret. Livet – b\u00e5de hjemme og p\u00e5 rejsen – er en evig kamp, hvor vi knokler rundt, bliver tr\u00e6tte, beskidte, sultne og t\u00f8rstige \u2013 og syge.<\/p>\n
Men indimellem kommer s\u00e5 de livets stjernestunder, som er hele umagen v\u00e6rd \u2026<\/p>\n
Stjernestunder af lykke, erkendelse, samh\u00f8righed med os selv og vores n\u00e6rmeste. D\u00e9r hvor tiden bliver lodret og s\u00e5 dyb af v\u00e6lde, at vi rives omkuld og for altid vil huske lige det \u00f8jeblik, hvor vi ….<\/p>\n
Stjernestunder, der s\u00e6tter sig fast i sindet. De stjernestunder, som vi oplever\u00a0ekstra st\u00e6rkt, n\u00e5r vi er udenfor vores vante rammer \u2026<\/p>\n
S\u00e5 netop derfor skal vi gribe kufferten, solcremen, plastrene til vablerne og pillerne, der kan stoppe diarr\u00e9en \u2013 og drage afsted.<\/p>\n
Verden – og vi selv – venter derude.<\/p>\n
Danmarksbloggen \u00f8nsker alle: God sommer \u2013 og p\u00e5 gensyn i august \u2026<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sommeren er her – og Danmarksbloggen filosoferer lidt over det at rejse: Hvorfor skal rejseberetninger altid v\u00e6re positive? Altid noget med smukke billeder, sp\u00e6ndende reportager, unikke oplevelser og fantastiske indsigter i sig selv og livet, som man bare ikke kunne … L\u00e6s resten