Det Ny Teater i K\u00f8benhavn er et af den slags teatre, der f\u00e5r \u00e9n til at t\u00e6nke p\u00e5 fester fra sidste \u00e5rtusinde. Fester med champagne, der flyder under de str\u00e5lende prismelysekroner, som glitrer om kap med diamanter, guld og spejle. Alt sammen fantastiske omgivelser for smukke kvinder i farverige gallakjoler, der flirter og ler med stilige m\u00e6nd i kjole og hvidt, som vi kender det fra gamle billeder og film.<\/p>\n
S\u00e5dan ser teaterg\u00e6ngere ikke ud l\u00e6ngere \u2013 heller ikke i g\u00e5r aftes, da St. Petersburg Ballet Theatre g\u00e6stespillede med balletten over dem alle sammen, Tchaikovskys \u201dSvanes\u00f8en\u201d. Men festligt var det nu alligevel \u2013 og allermest p\u00e5 scenen, hvor kulisserne i de fire scener ikke lod teatret noget efter i pragt, og hvor danserne stod for en optr\u00e6den i verdensklasse. De har ogs\u00e5 optr\u00e5dt over hele kloden med bragende succes.<\/p>\n
Centralt placeret var selvf\u00f8lgelig prima ballerinaen og verdensstjernen Irina Kolesnikova, som for f\u00f8rste gang dansede i Danmark. Hun var som forventet eminent, dog m\u00e5ske mest som den sorte svane Odile, da Irina Kolesnikovas styrke, udstr\u00e5ling og dramatiske sans kom bedre til udtryk d\u00e9r end som den bly og sarte hvide svane Odette \u2013 til trods for en teknisk kunnen, som er enest\u00e5ende. Og her t\u00e6nkes ikke kun \u2013 men ogs\u00e5 p\u00e5 de 32 piruetter, som hun lavede i slutningen af anden akt. 32 piruetter, mine damer og herrer \u2013 og alle lavet med samme sikre balance \u2013 og elegance. D\u00e9t glemmes ikke forel\u00f8bigt.<\/p>\n
Netop elegance er et ord, som man m\u00e5 knytte p\u00e5 denne opf\u00f8relse af Svanes\u00f8en. Kroppene bev\u00e6ger sig flydende i de forskellige positurer og danner p\u00e5 fornemmeste vis billederne af eventyret om prinsen, der forelsker sig i den forheksede Odette, der er forvandlet til en svane \u2013 og kun om natten kan v\u00e6re menneske.<\/p>\n
Den onde troldmand Rothbart, som st\u00e5r bag, har naturligvis ogs\u00e5 en datter, Odile \u2013 den sorte svane, som han med list f\u00e5r prinsen til at love evig troskab. Det hele slutter dramatisk i skoven ved s\u00f8en, hvor prinsen river den ene vinge af troldmanden, som s\u00e5 d\u00f8r, og dermed brydes fortryllelsen. Odette bliver menneske igen, og de to unge kan f\u00e5 hinanden.<\/p>\n
Det vil sige: S\u00e5dan slutter St. Petersburg Ballet Theatres version af Svanes\u00f8en. For i andre ballet-kompagnier ender historien tragisk med, at det onde vinder, s\u00e5 Odette d\u00f8r \u2013 eller at prinsen og Odette sammen kaster sig ud i s\u00f8en for at drukne, da de ved, at de aldrig kan v\u00e6re sammen her p\u00e5 Jorden – men til geng\u00e6ld kan leve sammen for evigt i \u00e5ndernes rige.<\/p>\n
Men uanset hvordan det slutter, s\u00e5 har vi undervejs de hvide akter, som altid betager, men som i g\u00e5r fik en ekstra poetisk dimension, fordi Corps de Ballet var s\u00e5 fantastiske til b\u00e5de at danse og illustrere de ulykkelige unge kvinder, som var forvandlet til svaner.<\/p>\n
St. Petersburg Ballet Theatre mestrer nemlig den klassiske ballet og krydrer den med en flot kropsholdning, en evne til at fort\u00e6lle historien og komme over scenekanten \u2013 og det g\u00e6lder selvsagt ogs\u00e5 prinsen, der danses med stor kraft og indlevelse af Denis Nedak \u2013 og Rothbart, som fremstilles pr\u00e6cis s\u00e5 diabolsk og mesterligt som han skal af Dmitry Akulinin.<\/p>\n
Danmarksbloggen vil anbefale alle \u2013 ogs\u00e5 ballet-fremmede – at g\u00e5 ind og se Svanes\u00f8en. Dels p\u00e5 grund af musikken, som er betagende og berusende og dels p\u00e5 grund af dansen, som indimellem n\u00e6rmest oph\u00e6ver det fysisk mulige \u2013 s\u00e5dan f\u00f8les det i hvert fald.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 p\u00e5 grund af den tidsl\u00f8se dannelse, der ligger at opleve en virkelighed, som er s\u00e5 langt fra vores digitale nutid, som noget kan v\u00e6re \u2013 men som kommer fra vores r\u00f8dder, fra noget af det ypperste, som vores kultur har skabt. Og her t\u00e6nkes p\u00e5 den europ\u00e6iske kultur, som i \u00e5rhundreder har gennemsyret hele kontinentet, for dansens og musikkens sprog er f\u00f8lelsernes \u2013 d\u00e9r hvor ordene og de talte nationale sprog bliver ligegyldige.<\/p>\n
Set med de historiske briller har vi heller ikke altid v\u00e6ret s\u00e5 nationalistiske, som vi er det i dag. Og det er godt at huske p\u00e5 ogs\u00e5 i Danmark, hvor vi roser os af at have en af verdens bedste balletter \u2013 og det har vi ogs\u00e5 med Det Kgl. Teaters ballet. Men at dansk ballet blev s\u00e5 stor, skyldes en franskmand, som kom til Danmark i 1800-tallet ved navn August Bournonville.<\/p>\n
Ligesom at mange store balletters musik er skrevet af udl\u00e6ndinge \u2013 og her lyser intet navn st\u00e6rkere end russeren P. I. Tchaikovsky, som komponerede netop Svanes\u00f8en, men ogs\u00e5 N\u00f8ddekn\u00e6kkeren og Tornerose.<\/p>\n
Musikken, som er s\u00e5 vigtig en del af en ballet \u2013 og som skal v\u00e6re levende, da dirigenten som den eneste kan sikre det samspil mellem musikken og danserne, som g\u00f8r den store forskel for publikum. Undertegnede har fx oplevet en N\u00f8ddekn\u00e6kker, hvor prinsen sprang s\u00e5 h\u00f8jt og s\u00e5 l\u00e6nge, at dirigenten var n\u00f8dt til at s\u00e6nke tempoet en anelse for at den dygtige danser kunne ramme gulvet p\u00e5 taktslaget.<\/p>\n
Det kan elektronisk musik ikke mestre, s\u00e5 den levende musik mangler p\u00e5 Det Ny Teater, hvor der danses til b\u00e5ndmusik, som endda hakker et par gange undervejs. Og derfor f\u00e5r en ellers fantastisk forestilling med meget dygtige dansere fire ud af seks svaner.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det Ny Teater i K\u00f8benhavn er et af den slags teatre, der f\u00e5r \u00e9n til at t\u00e6nke p\u00e5 fester fra sidste \u00e5rtusinde. Fester med champagne, der flyder under de str\u00e5lende prismelysekroner, som glitrer om kap med diamanter, guld og spejle. … L\u00e6s resten