Verden af i dag er et klima, der er g\u00e5et amok, en politisk verdensorden, som ingen rigtig forst\u00e5r, men som alle frygter konsekvenserne af – og alle de andre skr\u00e6mmende dystopier, som fylder vores nutid i en grad, s\u00e5 vi n\u00e6sten ikke kan rumme det.<\/p>\n
Heldigvis beh\u00f8ver vi heller ikke at SKULLE rumme det hele tiden. Vi m\u00e5 godt indimellem s\u00f8ge ly i en tidslomme, i en verden af i g\u00e5r \u2013 eller m\u00e5ske endda af i forg\u00e5rs \u2026<\/p>\n
En af de mest vellydende og bedst udseende tidslommer, som dette for\u00e5r kan byde p\u00e5, er London Toast Theatres Cabaret Show \u201dOh Baby \u2013 It\u00b4s Cole\u201d, der 28 \u00e5r efter sin f\u00f8rste premiere endelig havde premiere p\u00e5 engelsk.<\/p>\n
For vil De t\u00e6nke Dem – dengang i 1991 blev sangene sunget p\u00e5 dansk. Ellers ville et dansk publikum ikke kunne forst\u00e5 indholdet, havde Vivienne McKee f\u00e5et at vide.<\/p>\n
Men i g\u00e5r p\u00e5 Krudtt\u00f8nden i K\u00f8benhavn blev der heldigvis b\u00e5de fortalt og sunget p\u00e5 originalsproget engelsk i en sprudlende forestilling med Vivienne McKee som den prim\u00e6re fort\u00e6ller, der med nerve, humor og stor \u00f8mhed fortolkede historien om den charmerende overklassedreng Cole Porter, der skrev sange igennem flere \u00e5rtier, s\u00e5 en hel verden lyttede – og stadig lytter med p\u00e5 klassikere som Night and Day, My heart belongs to Daddy, I love Paris<\/em> og Anything goes<\/em>.<\/p>\n For vi kender musikken, men hvad med manden? Navnet kan vi m\u00e5ske genkende. Men hvor mange af os havde h\u00f8rt historierne om de overd\u00e5dige fester sammen med den tids kendisser i b\u00e5de Paris, Venedig, New York og Hollywood? Hvor mange af os vidste, at han skrev Yales slagsang? At han skrev ord og musik p\u00e5 samme tid? Hvor mange af os ved, at Coles mor selvf\u00f8lgelig gav den lille dreng et fint piano straks han bad om det?<\/p>\n For formuen i hjemmet var liges\u00e5 stor som moderens \u00e6rgerrighed og den lille Coles eget talent, som viste sig at v\u00e6re enormt b\u00e5de til at skrive sange og til at feste. For Cole Porter forstod at feste \u2013 og intet party uden de tre D\u00b4er: Drinks, Drugs and Dance.<\/p>\n Det vil sige: En dag sluttede festen. Hans elskede kone Linda gik fra ham. Det handlede ikke om deres indbyrdes k\u00e6rlighed, men om de m\u00e6nd, som hun ikke l\u00e6ngere kunne acceptere, at han f\u00f8lte en tiltr\u00e6kning imod. De m\u00e6nd, som altid kr\u00f8b ind under huden p\u00e5 ham. Cole Porter er ogs\u00e5 manden bag den f\u00e6ngende I\u00b4ve got you under my skin<\/em>.<\/p>\n Men nedturen indebar ogs\u00e5 et rideuheld med en hest, der faldt over ham, gjorde ham til invalid med mange operationer, smerter og s\u00e5gar amputation til f\u00f8lge. Men evnen til at skrive musik bevarede Cole Porter \u2013 og b\u00e5de f\u00f8r og efter uheldet skrev han den hvirvel af evergreens, som b\u00e6rer hans navn, og som gjorde ham til en lysende stjerne b\u00e5de p\u00e5 Broadway og i filmens verden.<\/p>\n Evergreens som Lets to it, Take me back to Manhattan, I get a kick out of you<\/em> og mange flere.<\/p>\n Vi h\u00f8rer dem alle sammen ude p\u00e5 Krudtt\u00f8nden i et set-up, der minder om en natklub fra 1920\u00b4erne, s\u00e5dan en med m\u00f8rke, r\u00f8g, farver, glimmer og musik \u2026 og sangene fremf\u00f8res fejende, flot og fabulous af ensemblet, der udover Vivienne McKee best\u00e5r af Katrine Falkenberg, Nicoline Siff M\u00f8ller, Leo Andrew, Sebastian Harris og p\u00e5 piano Stuart Goldstein.<\/p>\n Danse kan de og synge og gestalte og vise f\u00f8lelser \u2013 og s\u00e5 kan manden ved pianoet spille, s\u00e5 det er forn\u00f8jelse, som at v\u00e6re rakt tilbage i Cole Porters tid, vel af m\u00e6rke hans f\u00f8rste storhedstid.<\/p>\n For efter uheldet kom en af alletiders st\u00f8rste succeser, nemlig musicalen, der ogs\u00e5 blev en film, \u201dKiss me Kate\u201d skrevet med Shakespeares skuespil \u201dTrold kan t\u00e6mmes\u201d som direkte forl\u00e6g. Den gav Cole Porter en Tony-award. S\u00e5 der var glamour ogs\u00e5 over hans sidste v\u00e6rker.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 b\u00e5de glamour og klassisk dannelse over London Toast Theatres forestilling, som er som et strejf fra den gamle verden. Med de optr\u00e6dende i kjole og hvidt, i charlestonkjoler og i lange kjoler \u2013 b\u00e5de med og uden glitter og fjer. Med musik og stemning fra den gamle verden \u2013 eller m\u00e5ske rettere fra den verden, som var f\u00f8r det, som vi kalder den gamle verden.<\/p>\n For selv kunne en aldrende Cole Porter i slutningen af sit liv omkring 1960 ikke l\u00e6ngere f\u00f8le sig hjemme i det, som han kaldte den nye verden. Hans tid var den, som gik forud for Beatles, ungdomsopr\u00f8r, Vietnam og kold krig.<\/p>\n Hans tid er noget, som er l\u00e6nge siden, men som ogs\u00e5 repr\u00e6senterer en sprudlende tilgang til livet, som vi i denne dystopiske tid har mere brug for end nogensinde, hvis vi skal holde os flydende. Eller som man siger det i Vivienne McKees f\u00f8deland: Keep calm and carry on –<\/em> og det g\u00e6lder ogs\u00e5 ihvertfald to af D\u00b4erne, nemlig Dans og Drinks.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dOh Baby \u2013 It\u00b4s Cole\u201d fem ud af seks boblende champagneglas, som dem Cole og hans festlige selskaber holdt s\u00e5 meget af. For det var funklende, gnistrende \u2013 ganske enkelt fabulous.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Verden af i dag er et klima, der er g\u00e5et amok, en politisk verdensorden, som ingen rigtig forst\u00e5r, men som alle frygter konsekvenserne af – og alle de andre skr\u00e6mmende dystopier, som fylder vores nutid i en grad, s\u00e5 vi … L\u00e6s resten