I dag fylder en af Astrid Lindgrens mest elskede figurer rundt. Nemlig Emil fra g\u00e5rden Katholt i L\u00f8nneberg, Sm\u00e5land, Sverige.<\/p>\n
Og nok er det her en blog om danskerne og Danmark, men Emil er mindst liges\u00e5 elsket i Danmark, som han er det i Sverige. For der findes n\u00e6ppe den dansker, der ikke kender og elsker Emil.<\/p>\n
Alle har vi grinet med ham, n\u00e5r han lavede skarnsstreger som at putte en fr\u00f8 ned i kurven, som han og lille Ida skulle bringe ud\u00a0til de travle h\u00f8stfolk i marken – eller dengang han rendte rundt med en br\u00f8dspade og daskede til karlene under slagsm\u00e5let p\u00e5 Bakkeg\u00e5rden. Eller malede Ida bl\u00e5 over det hele, s\u00e5 Tytteb\u00e6r-Maja kunne l\u00f8be rundt i hele sognet og fort\u00e6lle, at der var tyfus p\u00e5 Katholt.<\/p>\n
Eller n\u00e5r\u00a0Emil puttede hovedet i suppeterrinen, endda i to versioner, hejste sin lilles\u00f8ster op i flagstangen, red p\u00e5 en hest lige ind til\u00a0den fine borgmester i Mariannelund\u00a0og meget mere.<\/p>\n
Vi har ogs\u00e5 alle haft ondt at Emil, n\u00e5r\u00a0han igen blev sat ud i eller var n\u00f8dt til at flygte ud i snedkerv\u00e6rkstedet – eller\u00a0dengang han m\u00e5tte afsted til afholdsm\u00f8det for at afl\u00e6gge l\u00f8fte om aldrig mere at drikke alkohol. Ret beset havde\u00a0Emil i den forbindelse kun spist\u00a0de\u00a0g\u00e6rede kirseb\u00e6r i den tro, at de var almindelige kirseb\u00e6r.<\/p>\n
Men love aldrig at drikke mere – d\u00e9t m\u00e5tte Emil og hans gode ven Grisepjokket ved den lejlighed. Og at en gris aflagde afholdsl\u00f8fte var noget helt specielt. Men ham kn\u00e6gten fra Katholt har heller aldrig v\u00e6ret helt almindelig<\/em>, som det\u00a0igen og igen sl\u00e5s fast i de tre b\u00f8ger om Emil.<\/p>\n For en ting er at grine med Emil og af alle hans skarnsstreger – og at have ondt af ham og hans mor, der m\u00f8jsommeligt skriver alt ned i de bl\u00e5 stileh\u00e6fter. Det er den ene del af fort\u00e6llingerne om Emil.<\/p>\n Den anden er beundringen for Emil, som man gribes af undervejs. Beundringen for en dreng, der nok er fiktiv, men alligevel kan inspirere os alle til at turde. Turde tale det godes sag, ja turde g\u00f8re det godes sag.<\/p>\n Som da han invitererer alle fattiglemmerne til julegilde p\u00e5 Katholt og giver dem al den mad, som familien fra en af nabog\u00e5rdene skal have dagen efter. Men de er tykke nok i forvejen. Det er bedre, at maden kommer derhen, hvor den g\u00f8r gavn<\/em>, som Emil konkluderer det.<\/p>\n Og til allersidst i den sidste Emil-bog, hvor\u00a0han med fare for sit eget liv tager afsted i en forrygende snestorm for at redde hans\u00a0bedste ven\u00a0Alfreds liv. En mission, der n\u00e6rmest er d\u00f8mt til at mislykkedes. Men det g\u00e5r godt. De\u00a0redder livet begge to\u00a0p\u00e5 grund af en umenneskelig stor indsats fra Emil.<\/p>\n For man bliver s\u00e5 st\u00e6rk, n\u00e5r man skal,<\/em> som\u00a0Emil selv forklarer det, mens han skovler sne p\u00e5 den flere kilometerlange vej til doktoren.<\/p>\n Gid vi danskere i denne m\u00f8rke tid, hvor f\u00e6llesskabet og solidariteten har sv\u00e6re k\u00e5r, ogs\u00e5 bliver s\u00e5 st\u00e6rke, som vi skal – s\u00e5 vi ogs\u00e5 kan give maden til dem, der har brug for det og skovle den sne v\u00e6k, som \u00f8del\u00e6gger livet for s\u00e5 mange.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag fylder en af Astrid Lindgrens mest elskede figurer rundt. Nemlig Emil fra g\u00e5rden Katholt i L\u00f8nneberg, Sm\u00e5land, Sverige. Og nok er det her en blog om danskerne og Danmark, men Emil er mindst liges\u00e5 elsket i Danmark, som … L\u00e6s resten