Vil du f\u00e6llesskabet? F\u00f8lger du manualen? Bidrager du til samfundet? L\u00f8ber du st\u00e6rkt nok med i livets hamsterhjul? Og med st\u00e6rkt nok menes s\u00e5 hurtigt og s\u00e5 voldsomt, at du forts\u00e6tter, indtil du segner, ja kollapser. Men s\u00e5 alligevel straks springer op og forts\u00e6tter, n\u00e5r du har f\u00e5et dit fix, dine daglige str\u00f8mme af kaffe og andre drugs, som kan holde dig k\u00f8rende?<\/p>\n
Det er de sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 og krav, som Annie Jensen i Mathilde Passers skikkelse stilles overfor p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater, der i g\u00e5r havde premiere p\u00e5 den bearbejdede teaterversion af Klaus Rifbjergs, Erik Ballings og Bent Fabricius-Bjerres ikoniske musicalfilm fra 1967 \u201dJeg er sgu min egen\u201d.<\/p>\n
Og Mathilde Passer er absolut fortryllende og overbevisende i d\u00e9n rolle, som egentlig var tilt\u00e6nkt den altid velspillende Lise Baastrup, der m\u00e5tte melde fra p\u00e5 grund af graviditet. Men valget af Mathilde Passer \u2013 og ja, hun er Dirch Passers barnebarn \u2013 er m\u00e5ske endnu bedre, for hun udstr\u00e5ler lige pr\u00e6cis den ungdom, den uskyld, den trodsighed, den st\u00e6dighed og den tro p\u00e5 livet, som rollen kr\u00e6ver.<\/p>\n
Danmarksbloggen var i hvert fald v\u00e6ldig begejstret for den m\u00e5de, som hun magtede at fylde den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende hovedrolle og fantasifulde scene ud p\u00e5.<\/p>\n
Scenen er nemlig en i\u00f8jnefaldende visualisering af det liv, som det forventes, at vi lever, bygget i flere niveauer med trapper, huller og s\u00e5 i midten det store hamsterhjul, det som vi slider os ihjel p\u00e5, men som Annie ikke vil indordne sig. Ligesom hun hverken vil arbejde med svin, flytte papirbunker eller leve efter en familieplanl\u00e6gningskalender \u2013 og her hj\u00e6lper det ikke at f\u00e5 lidt sukker p\u00e5 skeen, aka blive kaldt for den ene s\u00f8de sag efter den anden.<\/p>\n
Annie insisterer i stedet p\u00e5 et liv i frihed og med lidenskab og spontanitet \u2013 og hun k\u00e6mper for at f\u00e5 det, b\u00e5de mod autoriteterne og mod beundrerne. For der findes mange slags f\u00e6ngsler i vores verden, og nogle gange er de gyldne bure de mest farlige, for sidder man f\u00f8rst fast i livets reelle luksusf\u00e6lde, er det m\u00e5ske sv\u00e6rere at opdage, at man er fanget ind.<\/p>\n
Men nu er hun Annie, og der er kun \u00e9n Annie, og det er som bekendt Annie.<\/p>\n
S\u00e5 selvf\u00f8lgelig slipper hun til sidst ud af alle snarer \u2013 ogs\u00e5 k\u00e6rlighedens, (hvem siger ogs\u00e5, at man beh\u00f8ver en mand?), snupper sin gule kasket og sin gule kuffert og l\u00f8ber tilbage til det hamsterhjul, hvor det hele startede. Men nu fri og glad, fordi hun ved, at ja, hun vil gerne bidrage, men ogs\u00e5 t\u00e6nke selv \u2013 og beg\u00e5 fejl.<\/p>\n
Det er en god slutning i en tid, hvor vi i \u00e5revis har lidt under en perfekthedskultur, som man ikke kendte til i 1960\u00b4erne, hvor filmen er fra, men resten kendte de ogs\u00e5 dengang, alle forventningerne om at leve det \u201drigtige\u201d liv og blive gode samfundsborgere.<\/p>\n
Historien om Annie kan derfor ogs\u00e5 stadig provokere, samtidig med at den underholder.<\/p>\n
Underholdning og provokation, satire og alvor er heller ikke hinandens mods\u00e6tninger, snarere tv\u00e6rtimod supplerer de hinanden som salt og peber, yin og yang, og det ses tydeligt i N\u00f8rrebro Teaters \u201dJeg er sgu min egen\u201d.<\/p>\n
Forestillingen er en vidunderlig karikeret fremstilling, der rammer plet i sit portr\u00e6t af vores samfund og vores tid og deres absurditet.<\/p>\n
Rundt om Annie iler skuespillere og musikere op og ned i forskellige roller, alle opfattet i deres relation til Annie, men alligevel f\u00e5r man en id\u00e9 om, hvordan mange af dem er ved siden af ogs\u00e5 som fx Marie Askehave, der intenst og stilsikkert spiller opsynsv\u00e6rgen, som aldrig s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved noget, men blindt g\u00f8r det, som forventes af hende.<\/p>\n
Tom Jensen har flere roller, deriblandt en n\u00e6rmest vild version af Hyldesen, men han spiller alle roller overbevisende \u2013 og med sans for den komik, som ogs\u00e5 er en del af forestillingen. Nicolai Jandorf har ogs\u00e5 flere roller, men st\u00e6rkest st\u00e5r den fine fremstilling af den konfliktsky, men k\u00e6rlige forsanger, som Annie forelsker sig i.<\/p>\n
Endelig spiller Anne Sofie Espersen og Morten Hemmingsen blandt andre roller overklasseparret Roberta og Robert, som for l\u00e6ngst har glemt, hvad gl\u00e6de er, og det g\u00f8r de godt, for det er ren opvisning i, hvad t\u00f8jlesl\u00f8st forbrugerisme g\u00f8r ved mennesker.<\/p>\n
Forestillingen er derfor ogs\u00e5 helt sin egen \u2013 og til sidst vidunderligt farvestr\u00e5lende, pr\u00e6cis som verden er det, og som livet KAN v\u00e6re det, hvis man t\u00f8r.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver derfor \u201dJeg er sgu min egen\u201d fem ud af seks mulige solskinsgule kasketter, som den Annie har p\u00e5, og som man skal s\u00e6tte, som man vil. Eller endnu bedre: Anskaffe sig i lige den farve og den form, som man selv bedst kan lide.<\/p>\n
Kapelmester er S\u00f8ren Graversen, der ogs\u00e5 har arrangeret musikken. Han er ogs\u00e5 p\u00e5 scenen sammen med Anders Birk, Stephan Grabowski og Rene Damsbak, og de g\u00f8r det alle fire forrygende.<\/p>\n
Det er Jeanette Munzert, som har bearbejdet manuskriptet, og Niclas Bendixen har instrueret.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vil du f\u00e6llesskabet? F\u00f8lger du manualen? Bidrager du til samfundet? L\u00f8ber du st\u00e6rkt nok med i livets hamsterhjul? Og med st\u00e6rkt nok menes s\u00e5 hurtigt og s\u00e5 voldsomt, at du forts\u00e6tter, indtil du segner, ja kollapser. Men s\u00e5 alligevel straks … L\u00e6s resten