I dag p\u00e5 selveste Valentins dag udkommer Steen Langstrups nye bog, novellesamlingen \u201dI lygternes sk\u00e6r\u201d.<\/p>\n
Og nej, bogen handler ikke om gamle dages romantik og datidens velst\u00e5ende k\u00f8benhavnere, der hastede hjem til den ventende te og de varme boller gennem de stadig vinterm\u00f8rke gader, oplyst af gadelampernes spredte lys.<\/p>\n
Men ja, handlingen i en enkelt novelle udspiller sig i tiden lige efter 1. verdenskrigs oph\u00f8r, men scenen er ikke en bedsteborgerlig idyl eller en jazzklubs br\u00f8lende frig\u00f8relse af normer, men Den Spanske Syges helvede af sygdom, blod, snavs og lidelse.<\/p>\n
Det er slet ikke overraskende. For man ved jo, at vi skal nedom og bagom og ind i gruen, n\u00e5r forfatteren hedder Steen Langstrup, og s\u00e5ledes ogs\u00e5 i denne velskrevne og hurtigt l\u00e6ste novellesamling, hvor vi dog prim\u00e6rt m\u00f8der nutiden og nutidsmennesket i alle dets forkl\u00e6dninger og afskygninger \u2013 og med alle de handicap, som vi kan have.<\/p>\n
Alts\u00e5 rigtige handicaps. For tabet af en eller flere sanser er ingenting i forhold til de psykiske mangler og de mentale kr\u00f8blinge og deres afskyv\u00e6kkende gerninger, som der rulles op for i de elleve noveller.<\/p>\n
Det mest skr\u00e6mmende er imidlertid ikke bogens vampyrer, dobbeltg\u00e6ngere, kryb, slangemennesker, d\u00e6moner og alle de andre udtryk for mennesker af vor tid. Nej, det, som holdt mig v\u00e5gen, mens jeg l\u00e6ste bogen i en sen nattetime (lad i \u00f8vrigt v\u00e6re med det, ogs\u00e5 fordi flere af historierne foreg\u00e5r om natten, s\u00e5 man ligger og f\u00f8ler sig rigtig bange) var normaliteten i al horroren.<\/p>\n
Dette forhold at denne bogs uhyrer og monstre er liges\u00e5 udbredte, som de er usynlige i deres synlighed. For nej, de kan ikke ses p\u00e5 det ydre, de kan ikke kendes p\u00e5 at g\u00e5 med klingende bj\u00e6lder eller i m\u00e6rkeligt t\u00f8j, ja selv et moderm\u00e6rke bliver kun et spejlbillede og ikke noget, der advarer de uskyldige mennesker, som kommer i kl\u00f8erne p\u00e5 disse menneskelige monstre.<\/p>\n
For denne novellesamlings uhyrer er s\u00e5 almindelige, s\u00e5 udbredte, at vi alle sammen hver dag og hele tiden sidder ved siden af dem i metroen eller st\u00e5r bag ved en af dem, n\u00e5r vi er ude og handle ind. De er ogs\u00e5 i sommerhuset eller i lejligheden, som har v\u00e6ret udlejet via airbnb. De er de monstre, der er virkelige, og g\u00e5r mellem os hver dag og til hverdag \u2013 men vi har ikke en chance for at genkende dem.<\/p>\n
D\u00e9t skr\u00e6mmer mig helt vildt. For n\u00e5r vi ikke kan pege dem ud, s\u00e5 kan vi ikke beskytte os, men i stedet kan vi alle havne i kl\u00f8erne p\u00e5 en af dem \u2013 ogs\u00e5 selvom vi tror, at vi er s\u00e5 forsigtige og p\u00e5passelige. Men intet er, som det ser ud til at v\u00e6re, og vi er nogle gange venlige overfor de forkerte mennesker.<\/p>\n
Og det bliver ikke bedre, men kun v\u00e6rre af, at Steen Langstrup er s\u00e5 god til at beskrive, hvad der sker i s\u00e5dant et uhyres form\u00f8rkede sind, og hvordan ofrene p\u00e5 alle m\u00e5der v\u00e6ves ind i monsterets spind.<\/p>\n
For stille og roligt \u2013 n\u00e6sten n\u00f8gternt \u2013 lader han den ene galning efter den anden, komme p\u00e5 banen i de elleve noveller, og som l\u00e6ser forst\u00e5r man modstr\u00e6bende og med stor v\u00e6mmelse, hvorfor personen m\u00e5 g\u00f8re, som personen m\u00e5 g\u00f8re. Ogs\u00e5 selvom det betyder lidelse, smerte, snot, blod og d\u00f8d for de uheldige, der er p\u00e5 det forkerte sted det forkerte tidspunkt \u2013 eller har indg\u00e5et i en relation med et af disse monstre.<\/p>\n
Og selvom man \u2013 s\u00e5 vidt man ved \u2013 ligger trygt i sin varme seng derhjemme, s\u00e5 f\u00f8ler man sig lidt som hovedpersonen i Steen Langstrups bog \u201dAlt det hun ville \u00f8nske hun ikke forstod\u201d, som i \u00f8jeblikket vises p\u00e5 filmfestivaler verden over. Som film hedder den i \u00f8vrigt \u201dFinale\u201d, men grusomheden er den samme.<\/p>\n
For man ved jo, at mennesker g\u00f8r de uhyrligste ting, og en psykolog vil nok sige, at det handler om mangel p\u00e5 k\u00e6rlighed og anerkendelse i barndommen. N\u00e5r man l\u00e6ser Steen Langstrup, er man imidlertid ikke s\u00e5 sikker p\u00e5, om ikke m\u00f8rket, ondskaben, lidelsen for dens egen skyld, lidelsen for morskabens og underholdningens skyld har sin egen plads i verden \u2013 og i mennesket.<\/p>\n
For det dybeste m\u00f8rke kommer altid indefra, hvad Steen Langstrup ogs\u00e5 har baseret hele sit forfatterskab p\u00e5. Og i hans seneste bog \u201dI lygternes sk\u00e6r\u201d f\u00e5r vi \u2013 trods titlen \u2013 ikke spredt meget lys, men derimod mere m\u00f8rke, mere mismod. Lyset er ogs\u00e5 kun et sk\u00e6r, og det kan ikke f\u00e5 bugt med m\u00f8rket.<\/p>\n
Og det allerst\u00f8rste gys \u2013 ja det ligger til sidst, n\u00e5r man har lagt bogen fra sig, og nakkeh\u00e5rene rejser sig, mens man vender det mentale spejl og erkender, at kimen til at blive et af disse monstre ogs\u00e5 ligger i \u00e9n selv.<\/p>\n
For hvem har ikke haft lyst til at g\u00f8re andre ondt p\u00e5 et eller andet tidspunkt? H\u00e5nden p\u00e5 hjertet \u2013 eller m\u00e5ske p\u00e5 ens indre m\u00f8rke: Hvem kender ikke til trangen om at h\u00e6vne, g\u00f8re ondt for ondets egen skyld, driften mod en blodrus? M\u00e5ske vi kun har pr\u00f8vet triumfen ved at klaske den myg, som lige har stukket os en varm sommeraften, men det er nok til at forst\u00e5 mekanismen.<\/p>\n
S\u00e5 pr\u00f8v at g\u00f8re den myg lidt st\u00f8rre, g\u00e5 ind i sindet og m\u00e6rk din vrede, dit had, din forsm\u00e5enhed og alt det andet \u2013 og erkend, at vi har m\u00f8rket i os. Alle sammen.<\/p>\n
For hvad vi ikke er i stand til i ondskabens navn. Det er massivt, som m\u00f8rket er det en kold vinternat. Heldigvis findes der mennesker som Steen Langstrup til at beskrive det.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dI lygternes sk\u00e6r\u201d fem ud af seks gadelamper.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag p\u00e5 selveste Valentins dag udkommer Steen Langstrups nye bog, novellesamlingen \u201dI lygternes sk\u00e6r\u201d. Og nej, bogen handler ikke om gamle dages romantik og datidens velst\u00e5ende k\u00f8benhavnere, der hastede hjem til den ventende te og de varme boller gennem … L\u00e6s resten