Det var med sp\u00e6nding, at undertegnede b\u00e6nkede sig i en Folketeatrets r\u00f8de plysstole for at se den ud\u00f8delige danske klassiker \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d. For ikke nok med at jeg som alle andre i den propfulde sal p\u00e5 forh\u00e5nd kendte Kai Normann Andersens sk\u00f8nne musik, s\u00e5 stammer dansk films mest romantiske \u00f8jeblik fra filmversionen, der blev lavet i 1951.<\/p>\n
Hvis nogen skulle v\u00e6re i tvivl, er det scenen, hvor Poul Reichhardt og Bodil Kjer danser til tonerne af \u201dDen allersidste dans\u201d i den tomme sal. Unge, forelskede \u2013 og lykkelige, ogs\u00e5 selvom hun ved, at hun lige om lidt skal hjem til Olympen. D\u00e9n scene er ren filmkunst, og man bliver aldrig tr\u00e6t af den \u2013 eller af sangen, som et andet nationalikon Kim Larsen ogs\u00e5 tit sang.<\/p>\n
S\u00e5 hvordan b\u00e6rer instrukt\u00f8r Kasper Wilton, som sammen med Ren\u00e9 Vase og Jannik Fuglsang har bearbejdet teksten, d\u00e9n kulturarv ind p\u00e5 Folketeatret i 2019? Og kan det overhovedet lade sig g\u00f8re uden at blive patetisk?<\/p>\n
Svaret er et rungende ja liges\u00e5 stort, som n\u00e5r Zeus \u2013 i Asger Rehers vidunderlige fortolkning \u2013 opl\u00f8fter sin r\u00f8st og lader lynet p\u00e5 mere end en m\u00e5de – og ogs\u00e5 ganske uventet \u2013 glitre og glinse. Asger Reher er i det hele taget en gevinst for forestillingen. Manden kan ogs\u00e5 det hele; synge, spille skuespil og v\u00e6re morsom.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 den talentfulde og velsyngende Carsten Svendsen str\u00e5ler i sin skildring af den frustrerede og desperate komponist Berger, der s\u00e5 gerne vil have succes med sin musical samt vinde hustruen Irene tilbage. Hun spilles kompetent af Trine Gadeberg.<\/p>\n
Men centralt st\u00e5r selvf\u00f8lgelig historien om musen Polyhymnia, der kommer til jorden for at hj\u00e6lpe Berger, men som ogs\u00e5 S\u00c5 gerne vil vide, om hun kan virke p\u00e5 en mand. D\u00e9t kan hun \u2013 og is\u00e6r p\u00e5 piloten Harry, der spilles eminent af Christopher L\u00e6ss\u00f8, der er liges\u00e5 galant som Poul Reichhardt var det. Men L\u00e6ss\u00f8 er ogs\u00e5 ganske nutidig i den m\u00e5de, som han g\u00e5r fra at v\u00e6re en fanden-i-voldsk fuck-boy (som det hedder p\u00e5 nutidsdansk) med 72 ligegyldige roser til at blive en f\u00f8lsom og forelsket mand med en enkelt rose, der virkelig betyder noget.<\/p>\n
Det er smukt, og Amalie Dollerup skal have en hel buket roser, fordi hun spiller rollen som Polyhymnia p\u00e5 sin helt egen og meget s\u00f8dmefulde m\u00e5de, men stadig s\u00e5 hun er ganske uimodst\u00e5elig som den altid travle muse, der farer mellem himmel og jord.<\/p>\n
I andre roller ses Troels Malling som teaterdirekt\u00f8r Wolmer og Kristian Holm Joensen som regiss\u00f8r Mogensen \u2013 et herligt og komisk par, hvor den ene konstant hakker p\u00e5 den anden, selvom det er ham, der altid ender med at rede tr\u00e5dene ud.<\/p>\n
Det er folkekomedie p\u00e5 den gode m\u00e5de om de klassiske livsbetingelser: At give slip p\u00e5 de unge mennesker, at finde k\u00e6rligheden for f\u00f8rste gang eller igen som \u00e6ldre \u2013 eller at genfinde k\u00e6rligheden i et hensygnende \u00e6gteskab \u2013 og ikke mindst at f\u00e5 troen p\u00e5 sig selv og verden igen.<\/p>\n
Alt sammen lavet med gode grin og genkendelighed fra filmen \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d, men ogs\u00e5 med nye l\u00f8jer og herlige p\u00e5hit rammet ind af en i stykket gennemg\u00e5ende fascination af Broadway og New York, som taler lige ind i vores tid, hvor vi ligesom man gjorde det i 1950\u00b4erne glad og gerne kopierer den amerikanske kultur og dens produkter.<\/p>\n
Kulisser og kostumer er ogs\u00e5 inspireret af datidens sceneshows og film. S\u00e5 der er noget for b\u00e5de \u00f8jne og \u00f8rer \u2013 og m\u00e5ske allermest til sidst i forestillingen, hvor der bl\u00e6ndes op for \u201dToner fra Himlen\u201d fra operettefilmen \u201dAlle g\u00e5r rundt og forelsker sig\u201d, der som alt andet musik i stykket er komponeret af Kai Normann Andersen, der i flere \u00e5rtier lavede s\u00e5 mange hits til dansk film, teater og revy, at man kan have ham mist\u00e6nkt for at have haft virkelighedens Polyhymnia boende p\u00e5 en fast basis.<\/p>\n
For alt kan som bekendt lade sig g\u00f8re, n\u00e5r man har med guderne at g\u00f8re \u2013 ogs\u00e5 selvom de himmelske v\u00e6sner af og til skal mindes om \u201dLoven om Kosmisk Ligev\u00e6gt\u201d. Men s\u00e5 er det jo heldigt, at Folketeatret i denne forestilling har bes\u00f8g af en rigtig muse fra dansk films guldalder, nemlig selveste Lone Hertz, der sprudler og sitrer i rollen som tante Rosa, der med lige dele livsappetit og viden om de gr\u00e6ske guder s\u00f8rger for, at alt g\u00e5r, som det skal \u2013 og indimellem ogs\u00e5 ganske anderledes end forventet.<\/p>\n
Lone Hertz er intet mindre end forrygende, og det samme er forestillingen. Danmarksbloggen f\u00f8lte sig mere end godt underholdt p\u00e5 Folketeatret i deres 2019-version af \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d fuld af harmonisk vellyd, store grin, sjove overraskelser, uventede nyskabelser og samtidig en n\u00e6nsom og smuk behandling af en af vores kulturskatte.<\/p>\n
Endelig skal ikke glemmes musikken, som havde alle filmens sange med, ogs\u00e5 de to store \u201dMusens sang\u201d og \u201dDen allersidste dans\u201d, der altid er garanter for en t\u00e5re eller fem. Men der var ogs\u00e5 andre sange, og s\u00e5 var der de dygtige dansere og velspillende musikere p\u00e5 scenen, som gav det ene flotte show-nummer efter det andet.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d fem ud af seks gyldne lyn<\/strong>, som det Zeus bruger, b\u00e5de oppe mellem stjernerne og hernede p\u00e5 jorden, n\u00e5r alts\u00e5 ikke han smider det v\u00e6k, mens han beruser sig i menneskenes boblende vin \u2013 og gnistrende k\u00e6rlighed.<\/p>\n Forestillingen spiller p\u00e5 Folketeatret i N\u00f8rregade i K\u00f8benhavn indtil begyndelsen af marts \u2013 og tager herefter p\u00e5 turn\u00e9 landet rundt.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det var med sp\u00e6nding, at undertegnede b\u00e6nkede sig i en Folketeatrets r\u00f8de plysstole for at se den ud\u00f8delige danske klassiker \u201dM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d. For ikke nok med at jeg som alle andre i den propfulde sal p\u00e5 forh\u00e5nd kendte … L\u00e6s resten