I g\u00e5r kom bogen \u201dJeg har ogs\u00e5 levet!\u201d p\u00e5 gaden. Den handler om Astrid Lindgren, Louise Hartung og deres mere end 600 breve til hinanden.<\/p>\n
Der findes n\u00e6ppe den dansker, som ikke kender \u2013 og elsker \u2013 Astrid Lindgren. S\u00e5 kan man indbyrdes v\u00e6re uenige om hvilken bog, som er bedst \u2013 eller hvilken figur, som man holder mest af. Men at man l\u00e6ste eller fik l\u00e6st Astrid Lindgren som barn, og selv har l\u00e6st h\u00f8jt af hendes b\u00f8ger for ens egne b\u00f8rn \u2013 det g\u00e6lder for de fleste af os.<\/p>\n
Louise Hartung derimod er et navn, der ikke v\u00e6kker genlyd hos den brede danske befolkning. Men navnet er nu alligevel t\u00e6t forbundet med Astrid Lindgren, da de to var n\u00e6re veninder og \u00e5ndsf\u00e6ller i de 11 \u00e5r, der gik fra de m\u00f8dtes og til Louise d\u00f8de i 1965.<\/p>\n
Louise Hartung var b\u00f8rne- og ungdomskonsulent i Berlin, en ildsj\u00e6l n\u00e5r det gjaldt om at skabe kultur til b\u00f8rn \u2013 og s\u00e5 var hun en stor fan af Lindgrens b\u00f8ger, som hun gjorde alt, hvad hun kunne for at udbrede kendskabet til.<\/p>\n
P\u00e5 mange m\u00e5der var de to kvinder alts\u00e5 lig hinanden, begge kunstneriske, begge litter\u00e6re, begge med et st\u00e6rkt drive, men der er ogs\u00e5 store mods\u00e6tninger, som man kan se folde sig ud i brevene.<\/p>\n
Astrid var den introverte, der alligevel indimellem beh\u00f8vede at leve ekstrovert \u2013 og Louise den extroverte med et stort behov for til tider at v\u00e6re introvert \u2013 eller m\u00e5ske snare opslugt af Astrid Lindgren, som hun ogs\u00e5 var forelsket i, men uden at det blev geng\u00e6ldt.<\/p>\n
For p\u00e5 det punkt var de ikke ens. For Astrid var deres venskab t\u00e6t og n\u00e6rt og med stor fortrolighed, men for Louise rummede det samtidig en tiltr\u00e6kning og l\u00e6ngsel efter at m\u00f8des p\u00e5 det romantiske og erotiske plan, men det skete aldrig. Louise havde i \u00f8vrigt en k\u00e6reste hjemme i Berlin, en kvindelig psykiater som efter Louises d\u00f8d sendte Lindgrens breve tilbage til Astrid, hvilket var et held, for ellers havde vi m\u00e5ske ikke haft dem i dag.<\/p>\n
Breve, som viser de to kvinders natur og liv, som var s\u00e5 ens og s\u00e5 forskellige. For ogs\u00e5 deres liv, is\u00e6r inden de m\u00f8dtes, repr\u00e6senterede to modpoler.<\/p>\n
Astrid, som under 2. verdenskrig levede i Stockholm i det neutrale Sverige, en by som nok var p\u00e5virket af krigen og is\u00e6r den omfattende spionage, som fandt sted i den svenske hovedstad, men som ikke oplevede hverken bomber eller at der ikke var mad og andre forn\u00f8denheder at f\u00e5.<\/p>\n
Og s\u00e5 Louise, som boede i Berlin, og som oplevede byens tid som centrum i Det Tredje Rige, mens hun optr\u00e5dte som sangerinde for de tyske soldater og samtidig skjulte j\u00f8der, men som senere blev voldtaget af de russiske soldater, og m\u00e5tte klare sig s\u00e5 godt, som hun nu kunne i den s\u00f8nderbombede by.<\/p>\n
Alt det h\u00f8rte tiden inden brevene til, men det p\u00e5virkede og skabte alligevel de to kvinder og deres verdensopfattelse i en tid, hvor de udvekslede breve, mens der skete begivenheder som Den Kolde Krig og Berlinmurens opst\u00e5en, som de selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dr\u00f8ftede i deres kontinuerlige samtale igennem 11 \u00e5r. Og s\u00e5 midt imellem alle \u00e5ndrighederne kunne de alligevel samtidig gl\u00e6de sig over k\u00f8bet af en ruskindsfrakke og andre almindeligheder.<\/p>\n
For nok er der tale om to velbegavede kvinder, men som os andre var de ogs\u00e5 optaget af hverdagens sm\u00e5 ting og g\u00f8rem\u00e5l, og det er faktisk – midt i alle de store tanker \u2013 v\u00e6ldig forfriskende at l\u00e6se. For ja, selv store \u00e5nder kan ogs\u00e5 fx blive ramt af virus og bare sidde og vente p\u00e5, at det damper over. Det ved man godt, men det er alligevel rart at se sort p\u00e5 hvidt en af de dage, hvor man sidder og bliver i tvivl om egen form\u00e5en.<\/p>\n
Bogen er skrevet af cand.mag Jette Glargaard og forfatter Jens Andersen, og det er en tour de force, at de to har gnavet sig igennem alle brevene og sat dem sammen \u2013 ogs\u00e5 dem, som var uden sidetal og datoer. For vi taler ikke om to breve om \u00e5ret mellem Berlin og Stockholm, men om 600 breve som sammen med et veludbygget personregister, noteapparat med mere fylder 580 sider.<\/p>\n
Det er en imponerende akademisk bedrift, men bogen er mere end det. Den er en spr\u00e6llevende skildring af et \u00e5rti, hvor der skete meget i Europa og i verden, og hvor det hele plus alt det personlige kommenteres, dr\u00f8ftes og beskrives af to vidende og \u00e5bne kvinder, indimellem i dagligdags vendinger, men oftere med stor originalitet.<\/p>\n
For de skriver godt begge to \u2013 og man lever sig let ind i deres sind og verden, n\u00e5r man l\u00e6ser deres breve. Undertegnede vil s\u00e5 gerne st\u00e5 ved, at jeg f\u00f8lte mig t\u00e6ttest p\u00e5 Astrid. M\u00e5ske fordi at hende kendte og elskede jeg i forvejen, m\u00e5ske fordi jeg er svenskofil.<\/p>\n
Det eneste, som bogen mangler, er en overskuelig og med \u00e5rstal beh\u00e6ftet oversigt over de to kvinders liv, da en s\u00e5dan ville lette l\u00e6sningen og g\u00f8re det nemmere at bevare overblikket.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dJeg har ogs\u00e5 levet!\u201d fem ud af seks frim\u00e6rker, som dem man stadig brugte, dengang Astrid og Louise udvekslede mere end 600 breve.<\/p>\n
Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I g\u00e5r kom bogen \u201dJeg har ogs\u00e5 levet!\u201d p\u00e5 gaden. Den handler om Astrid Lindgren, Louise Hartung og deres mere end 600 breve til hinanden. Der findes n\u00e6ppe den dansker, som ikke kender \u2013 og elsker \u2013 Astrid Lindgren. S\u00e5 … L\u00e6s resten