Undertegnede h\u00f8rte i sidste uge ordet kulturlighed for f\u00f8rste gang.<\/p>\n
Det er et fantastisk ord, der handler om kulturel identitet, foranderlighed og anerkendelse. Alt sammen st\u00f8rrelser, som vi ikke kan leve foruden \u2013 eller undg\u00e5.
\nFor livet og verden \u00e6ndrer sig hele tiden, deraf foranderligheden. Og som mennesker har vi alle sammen brug for s\u00e5vel identitet som anerkendelse.<\/p>\n
Men jeg kan ikke lade v\u00e6re med ogs\u00e5 at s\u00e6tte ordet i forhold til naturlighed.<\/p>\n
Naturlighed i betydningen instinktet, det som kommer af sig selv \u2013 hvis alts\u00e5 ikke vi l\u00e6rer noget andet.<\/p>\n
Og s\u00e5 bliver kulturlighed lige pludselig noget andet og noget mere. Det bliver noget till\u00e6rt, noget tilvalgt, som vi s\u00e5 ogs\u00e5 kan v\u00e6lge fra.<\/p>\n
Og s\u00e5 bliver det lige pludselig interessant \u2013 ogs\u00e5 i en samfundssammenh\u00e6ng.
\nFor vi lever i en tid, hvor man hylder det s\u00e5kaldte naturlige, det instinktive, det som \u201dkommer indefra\u201d.<\/p>\n
At noget af det \u2013 m\u00e5ske endda meget \u2013 s\u00e5 er till\u00e6rte sociale koder, som vi har med fra vores barndom eller vores nuv\u00e6rende liv, t\u00e6nker de f\u00e6rreste m\u00e5ske p\u00e5. Men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne mellem \u201ddet oprindelige\u201d i mennesket og \u201ddet till\u00e6rte\u201d.<\/p>\n
Det er m\u00e5ske heller ikke s\u00e6rlig interessant. Det er derimod langt mere vigtigt, at vi holder fast i vores kulturlighed \u2013 i betydningen af kulturligheden som noget, der danner os, og sikrer, at vi behandler hinanden med respekt og v\u00e6rdighed.<\/p>\n
For skr\u00e6mmebilledet af \u201dnaturligheden\u201d er mennesket som et v\u00e6sen, der kun t\u00e6nker p\u00e5 sig selv, p\u00e5 at berige sig selv og sine egne og v\u00e6re ligeglad med alle andre.<\/p>\n
Det er s\u00e5 samtidig den \u201dnaturlighed\u201d, som vi ser folde sig ud hos mange b\u00e5de magt- og pengemennesker i disse \u00e5r, og som skaber en tilsvarende r\u00e5 modreaktion hos andre befolkningsgrupper.<\/p>\n
S\u00e5 vi er n\u00f8dt til at holde fast i \u201dkulturligheden\u201d \u2013 i at vi skal kunne tale sammen, rumme hinanden og opf\u00f8re os ordentligt overfor hinanden.<\/p>\n
Og kulturlighed skal l\u00e6res \u2013 fra barnsben af.<\/p>\n
Og nok handler det om respekt og demokrati og deltagelse, men det faciliteres af tid \u2013 og rum. Af at for\u00e6ldrene er sammen med deres sm\u00e5 b\u00f8rn (og uden at kigge p\u00e5 en sk\u00e6rm hele tiden), ved at der er gode nomineringer i b\u00f8rnehaver, f\u00e6rre elever i klasserne og dygtige l\u00e6rere, et uddannelsessystem med plads til at ombestemme sig og til at tage flere uddannelser, et arbejdsliv med plads til at v\u00e6re menneske og et \u00e6ldreliv med v\u00e6rdighed.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Undertegnede h\u00f8rte i sidste uge ordet kulturlighed for f\u00f8rste gang. Det er et fantastisk ord, der handler om kulturel identitet, foranderlighed og anerkendelse. Alt sammen st\u00f8rrelser, som vi ikke kan leve foruden \u2013 eller undg\u00e5. For livet og verden \u00e6ndrer … L\u00e6s resten