Vidste De, at Dronning Margrethe engang som lille pige lige efter befrielsen b\u00f8d en modstandsmand et bolsje, mens han holdt vagt ved Amalienborg? Og at ingen troede p\u00e5 hende, n\u00e5r hun senere fortalte historien \u2013 ikke f\u00f8r de to igen m\u00f8dtes i Argentina mange \u00e5r senere, og han kunne bekr\u00e6fte det skete.<\/p>\n
D\u00e9n erindring og mange andre kan man l\u00e6se om i bogen \u201dBarn af Bes\u00e6ttelsen\u201d, som i dag udkommer hos Gyldendal, og hvor en perler\u00e6kke af kendte danskere fort\u00e6ller om, hvordan de oplevede bes\u00e6ttelsen fra deres barndomshjem, som for nogles vedkommende var sm\u00e5 lejligheder og mangel inde i byen, mens det var for andres var overflod og store huse ude i gr\u00f8nne omr\u00e5der med udsigt over s\u00f8 eller hav.<\/p>\n
For de er der alle sammen: Udover Dronningen af Danmark ogs\u00e5 dronningen af dansk teater Ghita N\u00f8rby, tidligere minister, overborgmester og EU-kommiss\u00e6r Ritt Bjerreg\u00e5rd, tidligere biskop og kgl. konfessionarius \u00a0Erik Norman Svendsen, pr\u00e6st Johannes M\u00f8llehave, skuespiller Preben Harris, hvis far var modstandsmand, radiomanden J\u00f8rn Hjorting, kunstneren Leif Sylvester, overrabbiner Bent Melchior, der flygtede til Sverige og musikeren Bent Fabricius-Bjerre, men ogs\u00e5 den nyligt afd\u00f8de Morten Grunwald som med en tysk far, der blev taget af modstandsbev\u00e6gelsen uden at have gjort noget, oplevede tiden p\u00e5 en noget anderledes m\u00e5de.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 mange, mange andre, som vi kender. Alle med for\u00e6ldre som spiller en markant rolle. For sm\u00e5 b\u00f8rn husker via deres for\u00e6ldrene, for\u00e6ldrenes holdninger og adf\u00e6rd.<\/p>\n
Som fx den tidligere minister Lone Dybkj\u00e6r, der af for\u00e6ldrene l\u00e6rte, at der var et andet Tyskland end nazisternes \u2013 og at ikke alle tyskere var nazister. En vigtig l\u00e6re ogs\u00e5 i vor tid, hvor det handler om igen at tale imod forf\u00f8lgelse af anderledes t\u00e6nkende, som man ogs\u00e5 mente det hjemme hos Preben Harris. For enhver er ansvarlig for sine egne valg, som man sagde det i generall\u00f8jtnant Kjeld Hillings\u00f8s barndomshjem.<\/p>\n
En af bogens styrker er ogs\u00e5, at de interviewede personer forholder sig med et langt livs erfaring til den bes\u00e6ttelsestid, som blev s\u00e5 afg\u00f8rende for mange af dem og deres holdninger til Europa, fred, krig og internationalt samarbejde, hvad man fx ser hos den tidligere udenrigsminister Uffe Elleman-Jensen, avismanden Herbert Pundik og erhvervsmanden Asger Aamund.<\/p>\n
Og det g\u00e6lder, selvom skuespiller Malene Schwartz jo har ganske ret, n\u00e5r hun sammenligner bes\u00e6ttelsestiden med h\u00e6ndelsesforl\u00f8bet i Matador, hvor hun som bekendt selv spillede Maude Varn\u00e6s, og siger: \u201dHr. Stein og Lauritz m\u00e5tte flygte, men hvad skete der for de andre personer? Ingenting. De havde de samme intriger, diskussioner og f\u00f8lelser \u2026 de gik ud af krigen uden de store traumer. Ligesom i den virkelige verden blev de (og Danmark, red.) sk\u00e5net i forhold til andre lande.\u201d<\/em><\/p>\n Bogen er letl\u00e6st og godt skrevet, og man fornemmer, at forfatter Michael M\u00fcller har m\u00f8dt hver eneste interviewede p\u00e5 vedkommendes egen hjemmebane \u2013 vist nok ogs\u00e5 fysisk, men i hvert fald mentalt, s\u00e5dan s\u00e5 i stedet for at f\u00e5 personerne passet ind i en skabelon, som er lavet p\u00e5 forh\u00e5nd, s\u00e5 har han ladet bogen forme sig efter menneskene og deres historier.<\/p>\n Det g\u00f8r ikke kun bogen \u00e6gte, men ogs\u00e5 til et reelt tidsbillede af en epoke, der om f\u00f8je tid er et hundred \u00e5r gammel, men som stadig spiller en rolle. Bogen er derfor ogs\u00e5 noget, som vi kan spejle os selv og vores egen sl\u00e6gt i \u2013 ogs\u00e5 selvom vores for\u00e6ldre eller bedstefor\u00e6ldre ikke er kendte.<\/p>\n Min mor, der var 7 \u00e5r, da krigen sluttede, fort\u00e6ller fx, hvordan hun kan huske, at min mormor p\u00e5 selve befrielsesdagen d. 5. maj 1945 rev samtlige blomster af hendes elskede potteplanter, som hun ellers aldrig tillod nogen at r\u00f8re ved og altid passede med st\u00f8rste omhu. Men nu skulle min mor og hendes to s\u00f8stre have de hvide og r\u00f8de blomster i h\u00e5ret, n\u00e5r de skulle g\u00e5 med i gl\u00e6desoptoget gennem landsbyen og f\u00f8re Dannebrog fra forsamlingshuset og hen til den lokale skole, som havde v\u00e6ret taget af tyskerne, men som nu blev danskernes igen.<\/p>\n Nu er hverken min mor eller min mormor som sagt blandt de kendte, men historien om dem og blomsterne er i fin tr\u00e5d med bogens f\u00e6lles danske historie, som det haster med at f\u00e5 fortalt, hvis vi stadig vil have \u00f8jenvidneskildringerne, b\u00e5de fra kendte \u2013 og ukendte.<\/p>\n S\u00e5 udover at l\u00e6se bogen, s\u00e5 sp\u00f8rg de \u00e6ldste i familien, hvad de husker fra de fem forbandede \u00e5r og befrielsen \u2013 og skriv det ned. For s\u00e5 langt var der ikke dengang mellem danskerne, n\u00e5r en lille prinsesse p\u00e5 Amalienborg kunne byde et bolsje, mens en lille landsbypige fik potteplante-blomster i h\u00e5ret.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dBarn af Bes\u00e6ttelsen\u201d fem ud af seks stjerner. Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vidste De, at Dronning Margrethe engang som lille pige lige efter befrielsen b\u00f8d en modstandsmand et bolsje, mens han holdt vagt ved Amalienborg? Og at ingen troede p\u00e5 hende, n\u00e5r hun senere fortalte historien \u2013 ikke f\u00f8r de to igen … L\u00e6s resten