P\u00e5 onsdag holder gymnasierne Operations Dagsv\u00e6rk, og min 17-\u00e5rige datter, der g\u00e5r i 2. g. p\u00e5 samfundsfaglig line, har endnu ikke fundet noget at lave. Det vil sige: Nu har hun, for jeg har t\u00e6nkt mig at engagere hende – hvis hun vil.<\/p>\n
Hendes opgave bliver at l\u00e6se professor emerita Birgitte Possings nye bog \u201dArgumenter imod kvinder\u201d. Det bliver en af de vigtigste b\u00f8ger, som min datter kommer til at l\u00e6se i sin tid p\u00e5 gymnasiet, for med den i bagagen vil hun v\u00e6re markant bedre kl\u00e6dt p\u00e5 til at agere i det samfund, som hun om f\u00e5 \u00e5r skal ud og virke i.<\/p>\n
Det er nemlig \u00e5rets mest relevante bog for kvinder \u2013 og for m\u00e6nd. Den viser konkret og faktuelt, hvor lang vej der er i Danmark, inden vi f\u00e5r reel ligestilling, og det er en endog meget lang vej, n\u00e5r fx kvinder kun bestrider under hver tiende ledelsespost i finansverden og kun 14 procent af alle borgmestre er kvinder.<\/p>\n
For nok har kvinder haft stemmeret i mere end 100 \u00e5r, og loven om ligel\u00f8n er ogs\u00e5 mere end fire \u00e5rtier gammel, selvom det har vi ikke endnu. Men s\u00e5dan m\u00e5 det \u00e5benbart v\u00e6re, n\u00e5r kampen for ligeret, lige muligheder og et samfund, hvor k\u00f8nnet er ligegyldigt langtfra er f\u00e6rdig.<\/p>\n
Bogen starter med et kapitel om kvinder og ledelse, der med flere eksempler fra de seneste \u00e5r viser, at vores samfund stadig i sin struktur har kulturelle og sociologiske tanke- og adf\u00e6rdsm\u00f8nstre, som holder kvinderne v\u00e6k fra magten. For kvinder, der vil til tops, har kun har en lille sti at betr\u00e6de, mens m\u00e6ndene har en bred vifte af muligheder.<\/p>\n
Som kvinde med viden, kompetancer og ambitioner m\u00e5 man nemlig hverken v\u00e6re for meget kvinde eller for meget mand. Man skal v\u00e6re s\u00e5dan en slags ikke-eksisterende mellemting, og selv hvis det kunstgreb lykkes, s\u00e5 skal man v\u00e6re forberedt p\u00e5 at blive m\u00f8dt af holdninger om at v\u00e6re fx \u201dsludrende\u201d, hvis man uddyber et emne samt konstant at blive vurderet og kommenteret p\u00e5 ens udseende. Under de forhold er det imponerende, at kvinder som Lizette Risgaard, formand for Fagbev\u00e6gelsens Hovedorganisation, og Maria R\u00f8rbye R\u00f8nn, generaldirekt\u00f8r i DR, er der, hvor de er i dag.<\/p>\n
Myten om at kvinder er p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de, og at m\u00e6nd er p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de \u2013 alene i kraft af k\u00f8nnet \u2013 eksisterer ogs\u00e5 stadig overalt i samfundet \u2013 og hos begge k\u00f8n.<\/p>\n
M\u00e6ndene har s\u00e5 noget, som kvinderne ikke har: Magten og magtens klubber, hvor de i d\u00e5rligste Rip, Rap og Rup-stil rekrutterer hinanden, og hvor det som kvinde kr\u00e6ver indsigt, mod og fylde at bryde igennem det usynlige glasloft, der holder mange dygtige kvinder v\u00e6k \u2013 ogs\u00e5 fordi de ikke rekrutteres.<\/p>\n
Birgitte Possing samler det hele p\u00e5 side 45, hvor man kan l\u00e6se:<\/p>\n
\u201dVi mangler en samlende fort\u00e6lling om samfundet, og hvad vi vil med det. Tids\u00e5nden er gennemf\u00f8rt individualistisk, og vil man noget, er det op til \u00e9n selv at g\u00e5 vejen og finde sin plads og identitet. Ingen st\u00e5r i vejen. S\u00e5dan er den samfundsfort\u00e6lling, vi faktisk har. Men den passer ikke p\u00e5 virkeligheden, hvor mangel p\u00e5 den rette kapital, klasse eller det rigtige k\u00f8n kan st\u00e5 i vejen for det, man vil. Det taler vi n\u00f8digt om, men det bliver vi n\u00f8dt til, hvis vi skal n\u00e6rme os noget, der ligner ligestilling. Vi siger, at vi har ligestilling, selv om vi ikke har det. Vi siger, vi vil have begge k\u00f8n i ledelse alle vegne, selv om vi ikke f\u00e5r det. Vi siger, vi vil have repr\u00e6senteret den mangfoldighed i erfaringer, som begge k\u00f8n repr\u00e6senterer, selv om vi ikke g\u00f8r det. N\u00e5r det handler om k\u00f8n, siger vi \u00e9t og g\u00f8r noget andet.\u201d <\/em><\/p>\n Citat slut.<\/p>\n Der mangler alts\u00e5 en fort\u00e6lling \u2013 og en hulens bunke lovgivning, for intet kommer uden det. Det er historien et godt bevis p\u00e5, og netop historien om kvinderne og kampen for rettigheder og muligheder fylder resten af bogen.<\/p>\n Og det kan sagtens v\u00e6re, at man kender Mathilde Fibiger, Dansk Kvindesamfund, Mathilde Bajer, Nathalie Zahle og flere andre endnu fra 1800-tallet, men ved du ogs\u00e5, hvem Nielsine Nielsen var? Hun var Danmarks f\u00f8rste kandidat i medicin.<\/p>\n Og vidste du, at Emma Gad i 1895 sagde: Damer, der holder foredrag, kan jeg for min d\u00f8d ikke foredrage<\/em>. Et par \u00e5r efter havde hun dog \u00e6ndret holdning og mente nu, at kvinderne efterh\u00e5nden vil blive opdragne til at ville noget og kunne noget, der skaber dem en livsopgave i \u00f8konomisk uafh\u00e6ngighed. <\/em><\/p>\n For det er nemlig ikke kun m\u00e6nd, som m\u00e5 have standpunkt til man f\u00e5r et nyt. Det m\u00e5 kvinder ogs\u00e5.<\/p>\n Birgitte Possing ved ogs\u00e5 meget, og er eminent god til at formidle det i den letl\u00e6ste og alligevel substantielle bog. For kvaliteten er h\u00f8j gennem hele bogen, hvor vi h\u00f8rer om kvindernes optog i 1915. Om enkeltpersoner og sammenh\u00e6nge, om kvinder i politik, i videnskab, indenfor troens verden, om \u00e6gteskab, b\u00f8rn og moderskab, om seksualitet, om frig\u00f8relse. Om alle de temaer, der kendetegnede 1900-tallets kvindekamp \u2013 og hvoraf der stadig er mange slag tilbage at udk\u00e6mpe.<\/p>\n Det kr\u00e6ver fysisk styrke, for ligesom at det er vigtigt at tage magten, ogs\u00e5 symbolsk, s\u00e5 spiller kroppen ogs\u00e5 en rolle. Og bogen slutter af med et kapitel om sport og idr\u00e6t, hvor man blandt andet kan l\u00e6se, at dramatikeren, forfatteren og overs\u00e6tteren Erna Juel-Hansen, der var en del af 1800-tallets moderne gennembrud, i 1896 sagde:<\/p>\n \u201dLigesom cykling oparbejder sv\u00f8mning hos pigeb\u00f8rn de egenskaber, hvorp\u00e5 det s\u00e5 ofte skorter hos det kvindelige k\u00f8n. Det styrker nerverne, giver mod, resoluthed, udholdenhed og modarbejder det, vi tr\u00e6nger til at blive af med, det \u00f8mskindede, pibevorne, k\u00e6llingeriet.\u201d<\/em><\/p>\n Som ivrig motionssv\u00f8mmer med p\u00e5 den gode side af 425 sv\u00f8mme-km om \u00e5ret, heriblandt en del i \u00c5bent Vand, synes jeg p\u00e5 den ene side om at l\u00e6se om de p\u00e5st\u00e5ende fordele ved min elskede vandsport, men p\u00e5 den anden m\u00e5 jeg opponere imod stereotyperne om b\u00e5de k\u00f8nnene og om sv\u00f8mningens velsignelser.<\/p>\n Det handler som altid mere om strukturerne i samfundet og i de forskellige institutioner \u2013 samt om tankegodset inde i hovederne p\u00e5 hver enkelt af os. Tanker og holdninger, som f\u00e5r et k\u00e6mpestort n\u00e6ringsboost af at l\u00e6se Birgitte Possings bog.<\/p>\n Danmarksbloggen giver derfor \u201dArgumenter imod kvinder\u201d seks handsker ud af seks mulige\u00a0 For med denne bog tages handsken (igen) af og kastes langt v\u00e6k, s\u00e5 man som l\u00e6ser er klar til mere storml\u00f8b mod glasloftet. Der skal \u00e5benbart en del slag til, f\u00f8r kampen for ligeret og lige muligheder vindes.<\/p>\n Det er Strandberg Publishing, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 onsdag holder gymnasierne Operations Dagsv\u00e6rk, og min 17-\u00e5rige datter, der g\u00e5r i 2. g. p\u00e5 samfundsfaglig line, har endnu ikke fundet noget at lave. Det vil sige: Nu har hun, for jeg har t\u00e6nkt mig at engagere hende – … L\u00e6s resten