Jeg har lige sat et barn, p\u00e5 alder med min den \u00e6ldste, p\u00e5 gaden med sin mor. Da vi kom, dr\u00f8nede de begge to rundt i lejligheden og fors\u00f8gte at pakke, hvad de kunne, inden fogeden skiftede l\u00e5sen, og tingene var v\u00e6k, mens t\u00e5rerne trillede ned af kinderne p\u00e5 dem.<\/p>\n
Jeg stod midt i det hele og havde lyst til at r\u00e5be og skrige. Af moderen, af fogeden, af politiet, af kommunen. For ingen b\u00f8rn fortjener at opleve det.
\nAt skulle forlade sit barndomshjem i al hast, og aldrig komme tilbage.
\nAt skulle v\u00e6lge imellem sine ting, og sige farvel til resten.
\nAt skulle se politiet og fogeden smide en og ens mor ud.<\/p>\n
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det m\u00e5 g\u00f8re ved s\u00e5dan et s\u00e5dan lille v\u00e6sen. F\u00f8lelsen af usikkerhed, utryghed, skam, sorg og vrede m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende, og s\u00e6tte spor langt ind i barnets liv. Jeg har jernskjorten p\u00e5 i de situationer, ellers kunne jeg ikke passe mit arbejde, men n\u00e5r billedet af min pige eller dreng i det barns sted, popper op i mit hoved, kan jeg godt m\u00e6rke t\u00e5rerne presse sig p\u00e5, s\u00e5 jeg er n\u00f8dt til at sp\u00e6nde k\u00e6ben alt, hvad jeg kan for at s\u00f8rge for, at de bliver derinde.<\/p>\n
Den lille familie er afsted nu, og forh\u00e5bentlig f\u00e5r de fundet en god l\u00f8sning. Trods fejl og mangler i systemet s\u00e5 har vi dog et sikkerhedsnet, der g\u00f8r, at de f\u00e5r tag over hovedet, mad i maven og nogle at tale med. Ihvertfald n\u00e5r vi kommunalt ansatte g\u00f8r vores job ordentligt.<\/p>\n
Men det burde bare ikke v\u00e6re n\u00f8dvendigt. For hvis systemet var indrettet, som det burde v\u00e6re, s\u00e5 havde vi hjulpet den familie med at blive i lejligheden. For muligheden l\u00e5 lige for, men vores regler gjorde, at vi sagde nej.
\nNej til at hj\u00e6lpe dem.
\nNej til at de kunne blive der, hvor barnet er vokset op.
\nNej til at s\u00f8rge for at de ikke skal igennem det her.<\/p>\n
Og det er ikke kun f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt eller psykologisk, om man vil, at det er en irrationel beslutning.
\nRent \u00f8konomisk skriger det til himlen. For familien skal nu bo det n\u00e6ste stykke tid p\u00e5 et krisecenter, og det helt absurde her er, at p\u00e5 mandag har det kostet K\u00f8benhavns kommune det samme, som det ville have kostet at betale restancen.<\/p>\n
Som en af mine borgere siger, \u201cat v\u00e6re medarbejder i kommunen m\u00e5 f\u00f8les som at v\u00e6re med i en Fellini film\u201d. Og p\u00e5 dage som idag er det s\u00e5 sandt, som det er sagt.<\/p>\n
Skrevet af: Sakse Ravnskov Andersen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har lige sat et barn, p\u00e5 alder med min den \u00e6ldste, p\u00e5 gaden med sin mor. Da vi kom, dr\u00f8nede de begge to rundt i lejligheden og fors\u00f8gte at pakke, hvad de kunne, inden fogeden skiftede l\u00e5sen, og tingene … L\u00e6s resten