Hvor lang vej er der egentlig fra Mozambique til Danmark? Rigtig lang vej, og s\u00e5 m\u00e5ske alligevel ikke \u2013 i hvert fald ikke hvis man tager en tur ind p\u00e5 Warehouse 9 p\u00e5 Halmtorvet og ser og h\u00f8rer, ja med alle sanser oplever forestillingen \u201dJulia and five hundred years of freedom\u201d, som folder sig ud i den afrikanske hytte, som vi alle sidder i \u2013 og som er en fantastisk kulisse. Det er Julia Luisa Geraldo Machindano, som har skrevet, og som taler, synger og guider os.<\/p>\n
For derinde i hytten – langt fra den s\u00e5kaldte civilisation, men t\u00e6t p\u00e5 det f\u00e6llesmenneskelige – kan man p\u00e5 en scene, hvor man snart er tilskuer, snart er medspiller opleve en rejse i et menneskes liv fra netop Mozambique til Danmark. Det er s\u00e5 ogs\u00e5 en rejse i 500 \u00e5rs historie \u2013 og i Julias eget liv \u2026 en rytmisk rejse, en spirituel rejse, en rejse hvor vi med egen krop erfarer om livet som sort, om slaveri, borgerkrig og m\u00f8det med den hvide mand.<\/p>\n
En rejse, der involverer dans, r\u00f8r, t\u00e6pper, reb og en masse andet, og som bliver ganske fysisk. Og man l\u00e6rer s\u00e5 godt, n\u00e5r man l\u00e6rer fysisk. For kroppen husker, og nok er undertegnede ikke sort, men jeg vil for fremtiden aldrig kunne l\u00e6se eller h\u00f8re om slaveri – og is\u00e6r om kvindelige unge slaver – uden at m\u00e6rke h\u00e6nder p\u00e5 albuerne. Det er helt sikkert.<\/p>\n
For nok er jeg \u2013 med alt hvad det indeb\u00e6rer – hvid og privilegeret, men jeg f\u00f8ler alligevel, at jeg nu har en lille id\u00e9 om, hvad det vil sige at v\u00e6re sort. Selvom det i virkeligheden er sv\u00e6rt, ja umuligt at s\u00e6tte sig ind i, hvad det vil sige at leve p\u00e5 den anden side af hegnet, den side hvor str\u00f8mmen kommer og g\u00e5r.<\/p>\n
Den side, hvor der IKKE er hverken sv\u00f8mmep\u00f8ls eller gr\u00f8nne gr\u00e6spl\u00e6ner, men som sagt den side hvor lyset af og til g\u00e5r ud, s\u00e5 der bliver b\u00e6lgm\u00f8rkt, og man bare kan kigge over hegnet og hen p\u00e5 den anden side, hvor lyset altid er t\u00e6ndt, og hvor vagterne passer p\u00e5. Om ikke andet s\u00e5 for at holde \u00f8je med dem i m\u00f8rket, som intet har at miste \u2013 og som mange af de privilegerede derfor er s\u00e5 v\u00e6ldig bange for, hvad den politiske virkelighed i Europa i \u00f8jeblikket ogs\u00e5 er et billede p\u00e5.<\/p>\n
Men nu handler det her ikke om Fort Europa, men om en ung kvinde \u2013 Julia \u2013 og hendes rejse, og det er betagende og r\u00f8rende at f\u00f8lge hende fra barn over ungdommen og til hun havner i Danmark \u2013 og nok kan hun tale dansk, spise p\u00f8lser og give h\u00e5ndtryk, s\u00e5 selv visse danske politikere burde v\u00e6re tilfredse.<\/p>\n
Men heldigvis g\u00e6lder det gamle ord stadig om, at nok kan du tage en pige ud af Afrika, men du kan ikke tage Afrika ud af en pige \u2013 heller ikke selvom hun som en anden prinsesse sover torneroses\u00f8vn i den danske lyse sommernat.<\/p>\n
Og det er godt, for der er brug for mennesker som Julia i Danmark. Mennesker der s\u00e5 n\u00e5desl\u00f8st og sk\u00e5nselsl\u00f8st t\u00f8r kr\u00e6nge dem selv, deres liv og deres f\u00f8lelser ud \u2026<\/p>\n
For \u201dJulia and five hundred years of freedom\u201d er simpelthen mere end teater, mere end en klassisk fort\u00e6lling. Det er et statement, hvor vi i publikum selv er med, hvor vi l\u00e6rer af og med egne kroppe, men ogs\u00e5 af de ord, som tales p\u00e5 b\u00e5de engelsk og dansk, men ogs\u00e5 p\u00e5 sprog (portugisisk og makonde), som flertallet af os i publikum ikke forst\u00e5r. Det var der s\u00e5 andre tilskuere \u2013 formentlig fra Mozambique \u2013 som gjorde, og de grinede h\u00f8jt.<\/p>\n
Og det er da \u00e6rgerligt ikke at kunne forst\u00e5 joken, men vi forstod godt pointen. For det er sundt at opleve ikke at kunne v\u00e6re med p\u00e5 alt hele tiden, og is\u00e6r n\u00e5r man er hvid dansker. For vi hvide danskere tager s\u00e5 meget for givet: Vores sprog, vores sociale koder, vores normer. Men alt det er er lige til at miste fodf\u00e6stet af og snuble p\u00e5, hvis ikke man er f\u00f8dt her p\u00e5 denne lille plet p\u00e5 kloden, som det er n\u00e6sten umuligt at ramme med en finger, hvis man scroller igennem et atlas.<\/p>\n
Det var s\u00e5 ikke desto mindre, hvad Julia gjorde \u2013 og heldigvis for det. For s\u00e5 kan hun give alle os privilegerede muligheden for at f\u00e5 et glimt af forst\u00e5elsen af, hvad det vil sige ikke at v\u00e6re hvid. Vi f\u00e5r tillige med et internationalt udsyn, og det er der brug for i den danske andedam, som er markant mindre end det enorme ocean udfor Mozambiques strande.<\/p>\n
TAK for det og for alt andet. Det var en st\u00e6rk og stor oplevelse.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver fem ud af seks trommer som dem Michala \u00d8stergaard-Nielsen spillede s\u00e5 eminent p\u00e5 hele forestillingen igennem. Ja, hun var ogs\u00e5 med p\u00e5 flere andre m\u00e5der.<\/p>\n
Forestillingen spiller fra d. 21. september til d. 30. september.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvor lang vej er der egentlig fra Mozambique til Danmark? Rigtig lang vej, og s\u00e5 m\u00e5ske alligevel ikke \u2013 i hvert fald ikke hvis man tager en tur ind p\u00e5 Warehouse 9 p\u00e5 Halmtorvet og ser og h\u00f8rer, ja med … L\u00e6s resten