\u201dNO MORE JACKS \u2013 MOD NYE TIDER\u201d hedder Stig Rossen, Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heicks nye show, som i l\u00f8rdags havde premiere p\u00e5 Gl. Scene p\u00e5 Det Kgl. Teater. Anledningen var, at der var g\u00e5et 10 \u00e5r, siden de fire startede, og at de nu var klar til at tage tiden EFTER de oprindelige Four Jacks periode, som sluttede i 1964, under k\u00e6rlig musikalsk behandling. For som de fire selv konstaterede:<\/p>\n
Vi er s\u00e5dan en slags plejeb\u00f8rn af de oprindelige fire, men p\u00e5 et tidspunkt m\u00e5 vi jo flyve fra reden. <\/em><\/p>\n Det gjorde de s\u00e5 foran et feststemt publikum, der var liges\u00e5 veloplagte som dem p\u00e5 scenen. Men inden butterflyen blev smidt \u2013 og de fire kastede sig ud i nye numre, fik vi et par af de gamle numre, dog ikke klassikeren over dem alle \u201d\u00c5h, den vej til Mandalay\u201d, som vi var nogle stykker, der havde h\u00e5bet m\u00e5ske kom som ekstranummer.<\/p>\n Og den kunne ogs\u00e5 sagtens have fungeret som en passende afslutning p\u00e5 den \u2013 med \u00f8reh\u00e6ngende evergreens fortalte – livets rejse fra forelskelsens s\u00f8de kys over erotik og erobringer til bristede h\u00e5b og dr\u00f8mme, inden man kommer til accepten og den s\u00e6re form for lykke og fred, som indfinder sig hos de fleste, n\u00e5r man passerer det f\u00f8rste halve \u00e5rhundrede p\u00e5 livets sejlads.<\/p>\n Men nu skal anmeldelsen handle om det, som var \u2013 og ikke om det, som ikke var, om end den valgte musik netop drejede sig om v\u00e6ren p\u00e5 et dybere plan.<\/p>\n For det kan godt v\u00e6re, at showet hedder \u201dNo more Jacks \u2013 mod nye tider\u201d, men det var nu stadig fortidens stil, som der blev budt p\u00e5. En fortid og en stil med p\u00e6nt t\u00f8j, laksko, dannelse og kultur. En tid langt v\u00e6k fra nutidens fokus p\u00e5 individet og den digitale jagt p\u00e5 likes.<\/p>\n En tid som vi mangler \u2013 og m\u00e5ske allermest os, som aldrig har oplevet de gyldne \u00e5rtier, hvor der var fred i verden, og velf\u00e6rdssamfundet buldrede frem. Men hvor man stadig tog fint t\u00f8j p\u00e5, n\u00e5r man skulle ud, talte p\u00e6nt til hinanden og de andre ting, som ikke kun er ydre manerer \u2013 men ogs\u00e5 rammer for en god m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5.<\/p>\n En analog tid, en tid fyldt med levende musik som det big band, der var p\u00e5 scenen \u2013 og som ledet af kapelmester Peder Kragerup spillede, s\u00e5 den gamle teaterbygning swingede og vred sig p\u00e5 m\u00e5der, som den n\u00e6ppe har gjort f\u00f8r. Ogs\u00e5 fordi de fire Jacks, der alts\u00e5 ikke var Jacks mere, sang firestemmigt, s\u00e5 det var en forn\u00f8jelse.<\/p>\n Nogle af de bedste var, da Stig Rossen sang \u201dWhat a wonderful world\u201d, for da m\u00f8dtes den gamle analoge og den nye digitale verden i det \u00f8jeblik, hvor to unge mennesker t\u00e6ndte deres iPhones og sad og vuggede som til en rockkoncert. Tidligere havde vi dog alle rocket og rullet.<\/p>\n Men det var en af de f\u00e5 sj\u00e6ldne stille \u00f8jeblikke i en koncert, der generelt var fuld af musik, som man bliver glad af og klappede i takt til af, men som b\u00f8d p\u00e5 hele viften, ogs\u00e5 fordi de herrer kommer med hver deres baggrund.<\/p>\n For det g\u00f8r en forskel, n\u00e5r den ene er uddannet sanger (Rossen), den anden Danmarks st\u00f8rste hitmager (Heick) og de to andre skuespillere (Asholt og Lohmann), selvom de to slet ikke er ens. Asholt rummer en vemodighed, som n\u00e6rmer sig smerte, mens Lohmann er den personificerede crooner fra 60\u00b4erne, selvom han kun var en lille dreng i det \u00e5rti.<\/p>\n Men det var alt sammen, som det skulle v\u00e6re, og skulle de fire en dag f\u00e5 lyst til at k\u00f8re en omgang mere udelukkende med de oprindelige Four Jacks-sange, s\u00e5 er Danmarksbloggen sikker p\u00e5, at de vil spille for udsolgte huse. For der er brug for den tids musik \u2013 og for mennesker, som kan synge den, og det kan d\u00b4herrer Stig Rossen, Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heick.<\/p>\n Danmarksbloggen giver fire butterfly ud af seks mulige \u2013<\/strong> og overvejer at se showet en gang mere, n\u00e5r det er halvvejs.<\/p>\n For som min bedre halvdel, der var med, sagde: Det var rigtigt godt, is\u00e6r musikalsk. Stig Rossen blev fx John Mogensen, da han sang \u201dTo mennesker p\u00e5 en strand\u201d, og der er ikke mange, der kan tr\u00e6kke den en kvart tone ekstra, som Keld Heick kan. Men der er ogs\u00e5 nogle pointer, som ikke lige falder, som de skal \u2013 men som sikkert vil blive bedre, n\u00e5r de fire undervejs pudser forestillingen af. <\/em><\/p>\n Det tror undertegnede ogs\u00e5, for musikken er p\u00e5 plads. Helt p\u00e5 plads.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dNO MORE JACKS \u2013 MOD NYE TIDER\u201d hedder Stig Rossen, Jesper Lohmann, Jesper Asholt og Keld Heicks nye show, som i l\u00f8rdags havde premiere p\u00e5 Gl. Scene p\u00e5 Det Kgl. Teater. Anledningen var, at der var g\u00e5et 10 \u00e5r, siden … L\u00e6s resten