{"id":10056,"date":"2018-06-24T16:30:06","date_gmt":"2018-06-24T14:30:06","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10056"},"modified":"2018-06-24T17:31:43","modified_gmt":"2018-06-24T15:31:43","slug":"anmeldelse-soelv-blod-og-kongemagt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10056","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d"},"content":{"rendered":"

Danmarksbloggen skrev for et par uger siden om, hvorvidt det kunne kaldes vikingetid eller ej:\u00a0http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10021<\/a><\/p>\n

Baggrunden var historiker Anders Lundt Hansens bog \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt \u201d, hvor han argumenterer for, at det ikke skal hedde vikingetid, men derimod middelalder eller m\u00e5ske st\u00e5lalder. Det er han s\u00e5 ikke alene om at mene, andre historikere er enige i hans udsagn. Den efterf\u00f8lgende debat om bogen viste imidlertid, at der findes mange historikere, som synes, at begrebet vikingetiden er kommet for at blive.<\/p>\n

Nu har Danmarksbloggen s\u00e5 l\u00e6st bogen, som er udgivet af Gyldendal, og lad det v\u00e6re sagt med det samme: Der er tale om et solidt og gennemarbejdet v\u00e6rk, som har mange uomtvistelige fakta og mange gode point\u00e9r \u2013 og som er skrevet i et let og flydende sprog. Der er ogs\u00e5 f\u00e5, men flotte illustrationer, s\u00e5 der er alt i alt kun godt at sige om bogens videnskabelige og faglige niveau.<\/p>\n

Fokus samler sig derfor om bogens mission, som viser sig i dets budskab, hvor hovedtesen er, at danskerne opfatter vikingetiden som en speciel periode og vikingerne som v\u00e6rende specielt seje, men at s\u00e5dan forholdt det sig ikke. For der var if\u00f8lge forfatteren tv\u00e6rtimod tale om en historisk periode med stor skandinavisk ekspansion via b\u00e5de handel og plyndringer. En ekspansion som alts\u00e5 skyldtes s\u00f8lv, blod og kongemagt \u2013 eller med andre ord handel, herskende sl\u00e6gter og centralisering af magten \u2013 og at dette ikke var noget s\u00e6rligt i europ\u00e6isk perspektiv. L\u00e6g dertil de hurtige (vikinge)skibe, som bet\u00f8d, at nordboerne kunne komme omkring \u2013 for som altid betyder transporten meget for et samfunds evne til at udvikle sig og blomstre.<\/p>\n

Det er bogens hovedtese, som der redeg\u00f8res for i tre store og meget sp\u00e6ndende dele omhandlende henholdsvis kong Harald Klak, skjalden Egil Skalle-Grimss\u00f8n og dronning Emma fra Normandiet.<\/p>\n

Tre dele, hvor ordet viking stort set ikke indg\u00e5r. Et ord, der oprindelig bet\u00f8d s\u00f8r\u00f8ver eller pirat, og som en svensk historiker anf\u00f8rer, at de skandinaviske mennesker dengang brugte om dem, som angreb dem!!!<\/p>\n

Anders Lundt Hansen mener ogs\u00e5, at man sagtens kan fort\u00e6lle om denne historiske periode uden at bruge ordet viking, ja at det at bruge ordet viking g\u00f8r, at man misser vigtige pointer om tiden. For siger man viking, siger man ogs\u00e5, at skandinaver er et s\u00e6rligt folkef\u00e6rd \u2013 eller i hvert fald var et s\u00e6rligt folkef\u00e6rd – med specielle egenskaber, og det er vi ikke, er bogens budskab.<\/p>\n

Og deri kommer s\u00e5 problemet. For ser man p\u00e5 de skandinaviske landes st\u00f8rrelse og organisation dengang og sammenligner med andre europ\u00e6iske lande, s\u00e5 ser man, at vi faktisk var p\u00e6nt bagud p\u00e5 point, fordi vi ikke havde v\u00e6ret en del af den romerske civilisation. Men alligevel form\u00e5ede vi \u00e5benbart at g\u00f8re os g\u00e6ldende p\u00e5 m\u00e5der, som det aldrig er sket hverken f\u00f8r eller siden. Hvorfor det er s\u00e5dan, er sp\u00e6ndende, men det b\u00f8r unders\u00f8ges fordomsfrit \u2013 og hverken ud fra den holdning, at vi ikke var noget s\u00e6rligt \u2013 eller at vi var noget s\u00e6rligt.<\/p>\n

Under alle omst\u00e6ndigheder v\u00e6kker en bog som \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d st\u00e6rke f\u00f8lelser, for dens budskab taler direkte til opfattelsen af den identitet, som er s\u00e5 vigtig for mennesker. Og en stor identitetsgiver er nationalismen, som Anders Lundt Hansen mener blev opfundet af tyske romantikere i 1800-tallet.<\/p>\n

Men d\u00e9r tager han s\u00e5 ogs\u00e5 fejl, for nationalismen er meget \u00e6ldre end det. Tag for eksempel folkeviserne, som har rod i netop middelalderen. Der synges der ofte og tit \u2013 og is\u00e6r i de historiske viser om konger og dronninger og deres levned \u2013 om Danmark som land, og om kongen og dronningen som et billede p\u00e5 hele landet. Nuvel, folkeviserne er ikke historiske fakta, men de er dog blevet sunget overalt i riget, og har dermed v\u00e6ret et udtryk for folkets holdning til Danmark \u2013 samt at de m\u00e5ske ogs\u00e5 har skabt denne holdning.<\/p>\n

Man kan i kr\u00f8nikerne fra fortiden ogs\u00e5 l\u00e6se om, hvordan de danske gr\u00e6de i den kongel\u00f8se tid, og hvordan Valdemar Atterdag i 1300-tallet samler riget \u2013 samt om hvordan hans datter Margrethe samler de tre nordiske riger i Kalmarunionen i 1397 \u2013 for s\u00e5 at Sverige river sig l\u00f8s igen lidt over 100 \u00e5r senere i 1500-tallet, fordi de vil v\u00e6re herrer i eget land. Det havde altsammen n\u00e6ppe v\u00e6ret p\u00e5 tale, hvis ikke der havde v\u00e6ret en st\u00e6rk nationalf\u00f8lelse i de tre nordiske lande allerede dengang.<\/p>\n

Forsvenskningen af Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, som var ganske brutal, beretter om det samme, og som – selvom den fandt sted i 1600-tallet – stadig tr\u00e6kker tr\u00e5de op til vor tid, hvor is\u00e6r sk\u00e5ningene endnu taler om Christian den Gode, n\u00e5r de taler om Christiern d. 2, mens svenskerne generelt taler om Christian Tyran pga. det stockholmske blodbad.<\/p>\n

Anders Lundt Hansen n\u00e6vner ogs\u00e5 i \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d guldhornene, Jellingstenen og Dannebrog som medskabere af \u201dmyten om Danmark som nationalstat\u201d. Men holder det? Er de kun en del af en myte? Ja, m\u00e5ske n\u00e5r det kommer til guldhornene, som formentlig aldrig var tilt\u00e6nkt nogen national rolle, da de blev lavet.<\/p>\n

Jellingstenen derimod er et tydeligt politisk manifest om en konge, der gjorde \u2013 eller ville g\u00f8re – danerne kristne. S\u00e5 hvis ikke det er en konklusion eller en hensigtserkl\u00e6ring om at skabe et dansk rige med en f\u00e6lles religion og en dansk nationalf\u00f8lelse, s\u00e5 ved jeg ikke, hvad det er.<\/p>\n

Og Dannebrog? Ja, man kan tvivle p\u00e5 historien om, at det faldt ned fra himlen ovre i Estland for snart 800 \u00e5r siden \u2013 det er nok mere sandsynligt, at det var en korstogsfane.<\/p>\n

Men man kan ikke tvivle p\u00e5, at flaget som repr\u00e6sentant for det danske blev brugt i \u00e5rhundrederne efter, dog mest fra 1800-tallet og frem, ogs\u00e5 fordi det indtil da var kongehuset og milit\u00e6rets fane. Men omvendt var kongehuset gennem historien ogs\u00e5 Danmark p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end vi opfatter kongehuset i dag, hvor Danmark er folkets Danmark, og kongehuset blot en repr\u00e6sentant. Dengang var kongehuset – eller rettere kongen det personificerede Danmark.<\/p>\n

For symboler \u00e6ndrer sig, og derfor giver det heller ikke mening, n\u00e5r et af kritikpunkterne g\u00e5r p\u00e5, at nazisterne brugte l\u00f8s af vikingetidens symboler og mytologi. For det kan aldrig v\u00e6re en fortids ansvar, hvis en senere tid v\u00e6lger at anvende dens symboler og tankegods til egne form\u00e5l.<\/p>\n

En hvilken som helst tid m\u00e5 st\u00e5 til ansvar for sine egne handlinger og narrativer, alts\u00e5 fort\u00e6llinger, og det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 1800-tallet og den danske ark\u00e6olog Jens Jacob Asmussen Worsaae, som skabte begrebet vikingetid. Men vi kan godt tillade os at bruge det i vor tid \u2013 ogs\u00e5 fordi det kun er et f\u00e5tal af danskere, som tror, at vi er noget s\u00e6rligt, bare fordi vi engang var vikinger.<\/p>\n

Langt de fleste nutidsdanskere ved godt \u2013 qua den store interesse for tiden \u2013 at livet i vikingetiden bestod af s\u00e5 meget mere end plyndringer og handelsrejser med skibe, men at der ogs\u00e5 var landbrug og en form for ligeret mellem k\u00f8nnene, som vi f\u00f8rst fik igen i nyere tid \u2013 og som man ikke havde i de andre europ\u00e6iske stater p\u00e5 d\u00e9n tid, der alts\u00e5 fortsat hedder vikingetiden.<\/p>\n

Danmarksbloggen giver \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d fem ud af seks historieb\u00f8ger. <\/strong>For bogen er b\u00e5de grundig og gennemarbejdet, men den har ogs\u00e5 et politisk budskab omkring nationalismen og dens farer, som nok er velbegrundet i vor tid \u2013 men som h\u00f8rer mere hjemme i en politisk debat end i en historiebog.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmarksbloggen skrev for et par uger siden om, hvorvidt det kunne kaldes vikingetid eller ej:\u00a0http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10021 Baggrunden var historiker Anders Lundt Hansens bog \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt \u201d, hvor han argumenterer for, at det ikke skal hedde vikingetid, men derimod middelalder … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18,24,15,900,25,29],"tags":[3654,1001,462,2068,1238,3874,556],"class_list":["post-10056","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danmark-i-udlandet","category-etik-filosofi","category-kunst-kultur","category-politik","category-tro-hojtider","category-viden-teknologi","tag-anders-lundt-hansen","tag-anmeldelse","tag-blod","tag-bog","tag-kongemagt","tag-soelv","tag-vikinger"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10056","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10056"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10056\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10063,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10056\/revisions\/10063"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10056"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10056"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10056"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}