Danskerne elsker at tale om vejret. Ja, man kan h\u00e6vde, at vejr-snak er en s\u00e6rlig dansk disciplin, som ville give os en sikker guldmedalje, hvis den var p\u00e5 det olympiske program.<\/p>\n
S\u00e5 hvad er mere naturligt end en bog om vejret? Det t\u00e6nkte man ogs\u00e5 hos Gyldendal, som nu har revideret, opdateret og udvidet den popul\u00e6re \u201d50 vejrvarsler der (m\u00e5ske) virker\u201d \u2013 og heldigvis for det. For \u201dVarsler og myter om vejret\u201d er en af de b\u00f8ger, som man bare har lyst til at l\u00e6se med det samme.<\/p>\n
Formatet er lille og handy, og n\u00e5r man bladrer i bogen, ser man, at dels s\u00e5 er teksten delt op i overskuelige og letl\u00e6ste dele \u2013 og dels s\u00e5 vrimler det med flotte fotos af vejret i Danmark \u00e5ret rundt.<\/p>\n
Fra n\u00e6rbilleder af fugle og regndr\u00e5ber over dramatiske billeder af tordenvejr og nordlys (som vi ikke har s\u00e5 tit i Danmark) til smukke fotos af regnbuer, solopgange, himle, marker og tr\u00e6er kl\u00e6dt i hvid vintersne, gr\u00f8nne for\u00e5rs- og sommerdragter samt efter\u00e5rets gule nuancer.<\/p>\n
N\u00e5r det samtidig er meteorolog Jesper Theilgaard, der har skrevet bogen, s\u00e5 forventer man kvalitet \u2013 og ja, hver en side lever op til forventningerne. Bogens niveau er skyh\u00f8jt \u2026<\/p>\n
Man bliver nemlig ikke kun klogere af at l\u00e6se \u201dVarsler og myter om vejret\u201d, man er ogs\u00e5 godt underholdt undervejs, for Jesper Theilgaard skriver flydende og med stor sans for at formidle sit stof, s\u00e5 alle kan forst\u00e5 det.<\/p>\n
Bogen er delt op i fem kapitler: Vejrudsigter og vejrhistorie, varsler, myter, talem\u00e5der og s\u00e5 et leksikon, der b\u00f8r l\u00e6ses af alle, der vil blive bedre til at forst\u00e5 vejrudsigten, som vi alle sammen ser p\u00e5 TV eller l\u00e6ser p\u00e5 DMI\u00b4s hjemmeside.<\/p>\n
For hvad er en varmfront \u2013 og en koldfront? Ja, p\u00e5 side 135 kan man l\u00e6se svaret p\u00e5 det f\u00f8rste \u2013 og p\u00e5 side 130 f\u00e5r man viden om det andet. Og s\u00e5dan forts\u00e6tter det med begreber som jetstr\u00f8mme og det danske vejrkors m.fl.<\/p>\n
Men det flyder ogs\u00e5 med information inden leksikonet, b\u00e5de den konkrete og den, som man engang troede p\u00e5.<\/p>\n
For vejret er noget, som vi til alle tider har v\u00e6ret optaget af \u2013 ogs\u00e5 fordi vi altid har v\u00e6ret afh\u00e6ngige af solen, regnen og bl\u00e6sten – mere selvf\u00f8lgelig efter vi blev fastboende b\u00f8nder end vi var det i j\u00e6gerstenalderen. Men ogs\u00e5 for s\u00f8folkene har vejret altid v\u00e6ret vigtigt \u2013 og er det stadig i vor tid, hvor de fleste af os andre er besk\u00e6ftiget med erhverv, hvor temperatur og vind kun spiller en rolle for, hvad t\u00f8j vi skal tage p\u00e5 \u2013 og hvor behageligt vi f\u00f8ler det – og om vi kan sidde ude og grille.<\/p>\n
Men i \u201dVarsler og myter om vejret\u201d f\u00e5r vi en god indf\u00f8ring i det hele, der udover historien om almanakken og Peder Syv fort\u00e6ller, at selveste B. S. Ingemann, der ellers er mest kendt for sine salmer samt morgen- og aftensange, engang skrev syv digte om skyer. De danske guldalder-malere Eckersberg, K\u00f8bke, Skovgaard og mange flere udf\u00f8rte ogs\u00e5 egentlige skystudier for at kunne male de naturbilleder, som en hel verden stadig beundrer.<\/p>\n
M\u00e5ske fordi vejret er noget af det allermest universelle, der findes \u2013 og vi gerne vil vide, hvordan det bliver i morgen.<\/p>\n
S\u00e5 vejr handler om varsler, og netop det drejer bogens st\u00f8rste kapitel sig ogs\u00e5 om, hvor det sl\u00e5s fast, at mange varsler tager udgangspunkt i de erfaringer, som vores forf\u00e6dre fik igennem flere generationer. Der er derfor ogs\u00e5 en god del sandhed i en del af varslerne.<\/p>\n
Man siger for eksempel, at n\u00e5r Loke driver sine geder, s\u00e5 bliver vejret smukt<\/em> \u2013 ogs\u00e5 n\u00e6ste dag. Den meteorologiske sandhed i det er, at et h\u00f8jtryk har det med at ligge over det samme omr\u00e5de i flere dage, og n\u00e5r det flimrende hav af varm luft (som alts\u00e5 kaldes Lokes geder) kan ses over jordoverfladen, er det fordi, at det er et varmt, t\u00f8rt og stille vejr, som netop kan forekomme i centrum af et h\u00f8jtryk. Og da et h\u00f8jtryk er flere dage om at passere, s\u00e5 vil det i reglen ogs\u00e5 blive godt vejr i morgen og m\u00e5ske flere dage endnu, n\u00e5r man i et givet omr\u00e5de kun befinder sig inde i centrum af h\u00f8jtrykket.<\/p>\n Men nu har vi jo mest lavtryk i Danmark, og et kendt varsel er, \u201dat n\u00e5r solen g\u00e5r ned i en s\u00e6k, st\u00e5r den op i en b\u00e6k\u201d. <\/em>Det udsagn holder i reglen ogs\u00e5 vand. For p\u00e5 grund af Jordens krumning vil det f\u00f8rste, der ses i horisonten, v\u00e6re en br\u00e6mme af h\u00f8jtliggende isskyer. Og dukker de op en time f\u00f8r solnedgang, skal solen ned bag br\u00e6mmen, der s\u00e5 kommer til at ligne en s\u00e6k. Om natten bev\u00e6ger skyerne sig s\u00e5 indover landet, og det tilh\u00f8rende regnvejr kan meget vel ligge d\u00e9r n\u00e6ste morgen, og alts\u00e5 illustrere b\u00e6kken.<\/p>\n Men ikke alle varsler holder, og slet ikke myterne, som trods manglende fakta kan v\u00e6re ganske sejlivede. En af dem er den om, at \u201ddet altid er godt vejr, n\u00e5r det er fuldm\u00e5ne\u201d<\/em>. Svaret er et stort nej, men vi har det med at huske de gange, hvor m\u00e5nen har st\u00e5et rund og flot p\u00e5 en bl\u00e5 sommernattehimmel eller en sort vinternattehimmel, men s\u00e5dan er det jo langtfra hver gang. Mange fuldm\u00e5ner er druknet i regn, sne eller har gemt sig bag tykke skyer.<\/p>\n Og bare fordi det rimer, kan det ogs\u00e5 godt v\u00e6re forkert som \u201dSpringer ask f\u00f8r eg, bliver sommeren bleg, men springer eg f\u00f8r ask, g\u00e5r sommeren i vask\u201d<\/em>. Faktum er, at ask gerne gror i fugtig jord, mens eg helst vil have jorden lidt mere t\u00f8r. Begge tr\u00e6er findes dog i skovene, og springer ud lidt forskelligt \u2013 afh\u00e6ngigt af lokale forhold.<\/p>\n Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 talem\u00e5derne, alts\u00e5 ikke et varsel, men at man bruger vejret og naturen til at sige noget andet som for eksempel det at \u201dder bl\u00e6ser nye vinde\u201d.<\/em> I naturen h\u00e6nger \u201dnye vinde\u201d som regel sammen med et vejrskifte, mens det i vores liv betyder, at vi f\u00e5r nye muligheder, eller bliver i stand til at opfatte tingene p\u00e5 en anden m\u00e5de. Nye vinde er nemlig noget positivt i mods\u00e6tning til det at l\u00f8be med en halv vind<\/em>, som hidr\u00f8rer den eller dem, der bevidst eller ubevidst ikke fort\u00e6ller hele sandheden, men m\u00e5ske kun bringer rygter til torvs.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dVarsler og myter om vejret\u201d seks ud af seks termometre<\/strong> \u2013 og vil gerne opfordre alle til at tage bogen med i feriekufferten. For uanset om man skal v\u00e6re i Danmark eller i udlandet, i sommerhuset eller ved en strand i Sydeuropa, s\u00e5 vil man nyde at l\u00e6se \u2013 og tale – om det danske vejr.<\/p>\n Bogen udkom i torsdags d. 14. juni.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danskerne elsker at tale om vejret. Ja, man kan h\u00e6vde, at vejr-snak er en s\u00e6rlig dansk disciplin, som ville give os en sikker guldmedalje, hvis den var p\u00e5 det olympiske program. S\u00e5 hvad er mere naturligt end en bog om … L\u00e6s resten