{"id":10011,"date":"2018-06-21T06:56:36","date_gmt":"2018-06-21T04:56:36","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10011"},"modified":"2018-06-08T10:03:40","modified_gmt":"2018-06-08T08:03:40","slug":"steen-langstrup-doedsfabrikken","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10011","title":{"rendered":"Steen Langstrup: D\u00d8DSFABRIKKEN"},"content":{"rendered":"

I Danmarksbloggens sommerserie om ferieminder, som handler om at bes\u00f8ge steder, der skal ses som en advarsel til vor tid, runder vi af med gyserforfatter Steen Langstrups fort\u00e6lling om, hvordan han som ung oplevede\u00a0Auschwitz:<\/em><\/p>\n

Det er mange \u00e5r siden nu. Det var tilbage i starten af 90\u2019erne. Muren var lige faldet. \u00d8stblokken sunket i grus, og Tredje Verdenskrig var aflyst. Gamle fjender var nu venner. Fremtiden s\u00e5 lysere ud, end den havde gjort i mange \u00e5r. Sovjet var g\u00e5et i opl\u00f8sning, og fredelige revolutioner var fulgt i k\u00f8lvandet i langt de fleste \u00f8steurop\u00e6iske lande. Kun i Jugoslavien var der udbrudt borgerkrig, ellers var Europa fredeligt som aldrig f\u00f8r.<\/p>\n

Jeg var ung og nysgerrig. Havde lige f\u00e5et antaget manuskriptet til min f\u00f8rste roman p\u00e5 et anerkendt forlag, hvilket var s\u00e5 overv\u00e6ldende, at jeg faktisk ikke troede p\u00e5 det. Min dav\u00e6rende k\u00e6reste og jeg havde pakket rygs\u00e6kkene, og med Interrail-billetter i lommen var vi taget ud for at udforske et \u00d8steuropa, der stadig var m\u00e6rket af den kolde krigs fattigdom og de totalit\u00e6re kommunistiske regimer.<\/p>\n

Vi havde set ubeskrivelig fattigdom i Rum\u00e6nien. Et Bucarest stivet midt i Ceausescus byggevanvid. Et land, hvor det gamle styre stadig havde magten, bare i nye kl\u00e6der. Eliten havde stadig s\u00e6rlige vognbaner til deres sorte luksusbiler. Der var stadig skudhuller i murene, hvor opr\u00f8ret og gadekampene, der f\u00f8rte til \u2018revolutionen\u2019, havde fundet sted f\u00e5 \u00e5r f\u00f8r. Politik var stadig noget, man hviskede om i k\u00e6lderen, hvor naboen ikke kunne h\u00f8re en. Hestevogne var almindelige i gadebilledet, der ellers domineredes af gamle rustne Daciaer. Vi havde v\u00e6ret dybt inde i Karpaterne p\u00e5 jagt efter den historiske Dracula. K\u00e6rligheden til gysergenren var ikke til at l\u00f8be fra, selvom jeg endnu ikke kunne f\u00e5 mig selv til at kalde mig for forfatter. Rejsen var g\u00e5et videre til Ungarn og det mere vestlige Budapest, hvor der b\u00e5de var lysreklamer og McDonald\u2019s. N\u00e6sten som at vende hjem.<\/p>\n

Jeg kan ikke huske, om vi havde v\u00e6ret i Tjekkiet og Prag, der myldrede med amerikanere, eller om vi f\u00f8rst tog dertil efter Polen. Men jeg husker tydeligt, da vi stod af toget i Oswiecim i det sydlige Polen og grinede ad, at det var forbudt at ryge uden for p\u00e5 perronen. Det havde ingen af os set nogen steder f\u00f8r. Selve tanken forekom os latterlig. Det ville aldrig nogensinde kunne ske i Danmark, t\u00e6nkte vi, hvilket kan virke lidt pudsigt i dag.<\/p>\n

Det fede ved Interrail var, at togbilletten gjaldt i hele Europa. Den gav frihed til at rejse, hvorhen man fik lyst til \u2014 og \u00e6ndre planer undervejs. Polen havde ikke v\u00e6ret p\u00e5 vores liste, da vi tog hjemmefra, men nu stod vi i en gr\u00e5 og ucharmerende afkrog af landet, der lignede en klich\u00e9 p\u00e5 det gamle DDR. Vi stod s\u00e5 at sige i ruinerne af et totalit\u00e6rt helvedesregime, men vi var her for at se ruinerne af et andet. Det Tredje Riges mest ber\u00f8mte d\u00f8dsfabrik: Koncentrationslejren Auschwitz.<\/p>\n

Det var sent p\u00e5 eftermiddagen. Vi var tr\u00e6tte efter rejsen, rygs\u00e6kkene var tunge. Vi skulle bare finde et sted at sove, s\u00e5 ville vi se, om vi kunne finde lejren dagen efter. Vi fandt et hotel n\u00e6r baneomr\u00e5det. Det var et underligt hotel. 70\u2019er-beton og uden nogen egentlige naboer. Det l\u00e5 bare der ved skinnerne, midt p\u00e5 en lille parkeringsplads. Der var ingen ledige v\u00e6relser, fik vi af vide. De ventede et stort rykind pga en eller anden konference, men s\u00e5 fandt de alligevel et ledigt v\u00e6relse, som vi kunne f\u00e5 for en nat og kun en nat. Der var ingen biler p\u00e5 parkeringspladsen \u2014 og vi s\u00e5 ingen andre g\u00e6ster p\u00e5 stedet. Det var en smule skummelt.<\/p>\n

Dagen efter gik vi ud p\u00e5 opdagelse. Vi vidste, at nazisterne havde udvalgt Oswiecim til at rumme deres st\u00f8rste koncentrationslejr p\u00e5 grund det veludbyggede jernbanenet i omr\u00e5det, s\u00e5 det virkede logisk, at lejren m\u00e5tte ligge i n\u00e6rheden af jernbaneomr\u00e5det. S\u00e5 vi gik p\u00e5 opdagelse i kvarteret, der hurtigt viste sig at best\u00e5 af gamle fabriksbygninger, og vi skulle ikke rundt om mange hj\u00f8rner, f\u00f8r vi pludselig stod foran den berygtede Arbeit Macht Frei<\/em>-port.<\/p>\n

Dette var Auschwitz I. Den oprindelige lejr. Pigtr\u00e5d, vagtt\u00e5rne og gamle to-etages kasernebygninger i mursten. Det var her lejren blev grundlagt i 1940. Ikke som led i j\u00f8deudryddelsen, men som f\u00e6ngsel for polske politiske fanger. Siden kom russiske krigsfanger til \u2014 og j\u00f8der, sig\u00f8jnere, homoseksuelle, asociale, kommunister, og hvem s\u00f8ren nazisterne ellers s\u00e5 sig sure p\u00e5. Det er en stor fejltagelse at tro, at det mest var j\u00f8der, der havde noget at frygte fra nazisterne. Ingen kunne vide sig sikker. Totalit\u00e6re ideologier er farlige for alle, ikke kun deres syndebukke nu og her.<\/p>\n

Auschwitz bestod, da lejren var p\u00e5 sit h\u00f8jeste, af tre hovedlejre og omkring 40 underlejre. Det var den st\u00f8rste blandt Nazitysklands mange koncentrationslejre, den mest effektive blandt udryddelseslejrene, og en af n\u00f8glelejrene, n\u00e5r det kom til medicinske fors\u00f8g udf\u00f8rt p\u00e5 mennesker. En af Hitlers f\u00f8rste love forb\u00f8d brug af fors\u00f8gsdyr, paradoksalt m\u00e5ske, da man n\u00e6sten i samme \u00e5ndedrag opf\u00f8rte de f\u00f8rste koncentrationslejre og snart erstattede fors\u00f8gsdyrene med mennesker.<\/p>\n

Auschwitz I er ganske velbevaret. Det var en smuk og meget varm sommerdag, vi var der. Fuglene kvidrede i buskene, solen skinnede fra en skyfri himmel. Alligevel var stemningen i lejren tung. Auschwitz I har rum fulde af sko, rum fulde af kufferter, rum fulde af afklippet kvindeh\u00e5r. Koncentrationslejrene var pengemaskiner f\u00f8rst og fremmest. Fangerne skulle arbejdes ihjel p\u00e5 private fabrikker, der betalte nazisterne for billig, rettighedsl\u00f8s arbejdskraft. Men inden fangerne blev sat i arbejde, blev de frastj\u00e5let alt af v\u00e6rdi. Selv kvindernes lange h\u00e5r blev konfiskeret og brugt til fyld i madrasser. Det var tungt at se de mange sko, kufferter og h\u00e5r, det var overv\u00e6ldende, men det var i virkeligheden kun en beskeden rest, man s\u00e5. For disse rum blev indrettet, da man indrettede stedet til museum. Dengang lejren fungerede, blev disse effekter samlet i store lagerhaller ude i Auschwitz II – Birkenau. Disse haller findes ikke l\u00e6ngere, og det er n\u00e6ppe gavnligt for ens sj\u00e6lefred at forestille sig, hvor store m\u00e6ngder h\u00e5r, t\u00f8j, guldt\u00e6nder osv. der blev samlet derude.<\/p>\n

Auschwitz I rummer ogs\u00e5 torturkamre, henrettelseplads og det k\u00e6lderrum, hvor nazisterne eksperimenterede med at gasse fanger med Zyklon B. Et billigt reng\u00f8ringsmiddel, der afgav giftige gasser. Det var ikke i Auschwitz, at de startede med at gasse fanger, men tidligere havde man brugt udst\u00f8dningsgas fra lastbiler. En teknik de udviklede i forbindelse med medlidenhedsdrabene p\u00e5 rigets psykiatriske patienter. Problemet var, at den metode var for langsom, besv\u00e6rlig og kostbar, nu turen var kommet til j\u00f8derne og sig\u00f8jnerne. De f\u00f8rste fanger, man gassede med Zyklon B, var russiske krigsfanger. Auschwitz\u2019 f\u00f8rste gaskammer med krematorium kan ses i lejren. Det er ikke et rart sted at bes\u00f8ge.<\/p>\n

Auschwitz I var \u2014 trods sit ene gaskammer \u2014 f\u00f8rst og fremmest en slavearbejdslejr som s\u00e5 mange andre. At bruge ordet slave om fangerne er m\u00e5ske ikke voldsomt pr\u00e6cist, for slaver er mennesker, der ejes af andre, og de besidder derfor oftest en vis v\u00e6rdi for ejeren, men fangerne i Nazitysklands koncentrationslejre havde ingen v\u00e6rdi. De blev arbejdet ihjel, og n\u00e5r de d\u00f8de udvalgte man blot nogle nye fra k\u00f8en til gaskammeret. Der var ingen mangel p\u00e5 ny arbejdskraft.<\/p>\n

Det tog et par timer at se hele Auschwitz I \u2014 s\u00e5 det var stadig formiddag, da vi forlod den gamle kasserne, og missende mod solen tr\u00e5dte ud af porten igen. Vi havde stirret ned i helvede, vi havde v\u00e6ret p\u00e5 det sted i Europa, hvor nogle af de v\u00e6rste grusomheder i menneskehedens historie havde fundet sted, og oplevelsen \u00e6tsede stadig inden i os. Men vi var ogs\u00e5 meget unge, m\u00e5ske for unge til helt at fatte virkeligheden af den ondskab, der var sket lige her. Vi var blevet sultne \u2014 og en lille smule \u2026 skuffede \u2026 jeg ved ikke. Dette var ikke det Auschwitz, historieb\u00f8gerne beskrev. Lejren forekom ikke engang voldsomt stor. Auschwitz I var m\u00e5ske nok en d\u00f8dsfabrik, og det er sv\u00e6rt at skrive disse ord efter at have beskrevet de grusomheder, der fandt sted her, men det var ikke her det organiserede, industrielle massemord fandt sted for alvor. Det var i Auschwitz II – Birkenau.<\/p>\n

Vi fik noget at spise og drikke. Det sidste var tiltr\u00e6ngt. Det var nu bagende hedt. Et godt stykke over tredive grader. P\u00e5 vej tilbage til hotellet fik vi \u00f8je p\u00e5 et skilt, der viste vej til Auschwitz II – Birkenau sm\u00e5 to kilometer v\u00e6k, og vi blev enige om at fors\u00f8ge at g\u00e5 derud og se, om den var \u00e5ben for bes\u00f8gende.<\/p>\n

Vi kom ud af byen og gik langs en smal landevej. Det kunne have v\u00e6ret hvor som helst. Det lignede Danmark. Marker, g\u00e5rde, \u00e5er. Og s\u00e5 slog vejen et sving, og vi var fremme. Ved jernbanesporet, der f\u00f8rte ind gennem Birkenaus portbygning og videre ind i lejren. Vi betalte entr\u00e9 og tr\u00e5dte ind. Bag porten delte jernbanesporet sig i tre forgreninger, s\u00e5 der samtidig havde kunnet holde tre togstammer i lejren ad gangen. Vi stod pr\u00e6cis, hvor SS-vagterne engang havde t\u00f8mt kreaturvognene for fanger, der var blevet delt i to grupper, dem, der var udvalgt til at arbejde sig ihjel, og dem, der blev gasset ihjel med det samme.<\/p>\n

Men der ingen togvogne l\u00e6ngere, og af gaskamrene og krematorierne var der kun murbrokker tilbage. Det, der virkelig ramte mig, var lejrens st\u00f8rrelse. Den var enorm. Det omkransende dobbelte el- og pigtr\u00e5dshegn. Vagtt\u00e5rn p\u00e5 vagtt\u00e5rn p\u00e5 vagtt\u00e5rn. Kvindelejrens stenbarakker til venstre for os, og den uendelige r\u00e6kke af tr\u00e6barakker, hvoraf kun skorstenene var tilbage for manges vedkommende, fortsatte mod h\u00f8jre halvanden, m\u00e5ske endda to kilometer derudaf, og resterne af gaskammer\/krematorium I og II foran os, lagerhallerne og l\u00e6ngere v\u00e6k gaskammer\/krematorium IV og V. Og helt ude for enden af det hele havde man endda v\u00e6ret i f\u00e6rd med at udvide lejren ganske betragteligt. Den skal have rummet op til 100.000 fanger. Det er n\u00e6sten lige s\u00e5 mange, som der bor i Aalborg.<\/p>\n

Vi tilbragte resten af dagen med at vandre rundt i lejren. Jeg tror ikke, vi sagde meget. Der var ikke meget at sige. Over 1,1 million mennesker var blevet myrdet her. Mange arbejdet ihjel, men de fleste gasset og br\u00e6ndt. Det svarer til hele K\u00f8benhavns befolkning \u2014 p\u00e5 kun to \u00e5r. Det er meget sv\u00e6rt at begribe en d\u00f8dsfabrik af den st\u00f8rrelse.<\/p>\n

Og s\u00e5 var den kun \u00e9n ud af mange. Der var otte andre udryddelseslejre, de fleste af disse fungerede i mods\u00e6tning til Auschwitz alene til dette form\u00e5l, hvorfor der ikke er mange \u00f8jenvidneberetninger fra disse. Der var nogle og tyve andre koncentrationslejre, hvor fangerne blev arbejdet ihjel. Grusomhederne var p\u00e5 ingen m\u00e5de noget, der kun foregik her.<\/p>\n

Det er s\u00e6rt, hvad man husker, s\u00e5 mange \u00e5r senere. Jeg husker en s\u00e6tning skrevet p\u00e5 v\u00e6ggen med tyskernes gotiske bogstaver i lokumsbarakken i kvindelejren. Renlighed er sundhed<\/em>. Og under disse ord lokumsb\u00e6nke, hvor man har skidt side om side i en lejr, der m\u00e5 v\u00e6re det t\u00e6tteste p\u00e5 helvede, mennesket endnu har skabt.<\/p>\n

Jeg husker grafittien i byen omkring den gamle lejr. De mange ubehj\u00e6lpsomme hagekors. Jeg har stadig meget vanskeligt ved at rumme, at nogle mennesker har ops\u00f8gt dette sted og f\u00f8lt et behov for at hylde den ideologi, der gjorde dette massemord muligt.<\/p>\n

Jeg husker de mange gamle fabriksbygninger i nabolaget. M\u00e5ske mest af alt. For det foruroliger mig stadig at t\u00e6nke p\u00e5, s\u00e5 beredvilligt de store virksomheder altid tr\u00e6der til, n\u00e5r der er udsigt til billig arbejdskraft. Det har ikke noget med nazismen at g\u00f8re, ikke noget med tiden eller uvidenhed at g\u00f8re, ikke engang med de p\u00e5g\u00e6ldende virksomheder. Det er gr\u00e5dighedens triumf, at ordene \u2018billig arbejdskraft\u2019 s\u00e6tter moral og skrubler skakmat i den hellige konkurrences navn, og det sker den dag i dag.<\/p>\n

Jeg har aldrig helt rystet Auschwitz af mig igen. Det var en s\u00e6r oplevelse, m\u00e5ske is\u00e6r fordi jeg var der p\u00e5 s\u00e5dan en smuk sommerdag. Livet forts\u00e6tter. Vi glemmer. Vi gentager historien. Indtil videre har vi ikke gentaget Auschwitz, ikke i samme st\u00f8rrelsesforhold i hvert fald, men det var mennesker, som dig og mig, der var ofre, der udf\u00f8rte grusomhederne, der tjente penge p\u00e5 dem, der s\u00e5 den anden vej. Det sidste er vi stadig alt for gode til.<\/p>\n

Skrevet af: Gyserforfatter Steen Langstrup, som ogs\u00e5 driver en rejseblog sammen med sin hustru Anne Marie:\u00a0https:\/\/modnyegraenser.wordpress.com<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I Danmarksbloggens sommerserie om ferieminder, som handler om at bes\u00f8ge steder, der skal ses som en advarsel til vor tid, runder vi af med gyserforfatter Steen Langstrups fort\u00e6lling om, hvordan han som ung oplevede\u00a0Auschwitz: Det er mange \u00e5r siden nu. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24],"tags":[2304,1194],"class_list":["post-10011","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","tag-auschwitz","tag-steen-langstrup"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10011","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10011"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10011\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10020,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10011\/revisions\/10020"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10011"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10011"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10011"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}