Hvis undertegnede var leder af Cirkusrevyen eller en af de andre revyer i det danske sommerland, ville jeg skynde mig at bestille billetter til Glassalen i Tivoli og s\u00e5 ellers sl\u00e6be hele holdet til n\u00e6ste s\u00e6son, 2019-s\u00e6sonen, ind for at tage ved l\u00e6re.<\/p>\n
For forestillingen \u201dMor og Far sidder i gr\u00f8ften\u201d er nok t\u00e6nkt som en jubil\u00e6umsforestilling i anledning af Tivoli\u00b4s 175 \u00e5r, men det er ogs\u00e5 en opskrift p\u00e5, hvordan en revy skal sk\u00e6res \u2013 hvis alts\u00e5 revygenren skal have en fremtid om 20-25 \u00e5r. For det her er revy med kant og mening uden al den forlorne hygge, som det ellers handler om if\u00f8lge \u00e5bningssangen, og som der er s\u00e5 rigeligt af i danske revyer.<\/p>\n
Men ikke her, og\u00a0nej, der er heller ikke dansepiger eller dansem\u00e6nd inde i Glassalen\u2013 eller jo, p\u00e5 en m\u00e5de, men mere s\u00e5 det h\u00e6nger sammen med resten af forestillingen.<\/p>\n
En af hemmelighederne er nemlig en r\u00f8d tr\u00e5d omkring noget med forsvundne b\u00f8rn og en el-regning, der blandes fint sammen i forestillingens mix af mere eller mindre fakta-resistente historiske tilbageblik og Tivoli-klassikere som Pjerrot, Tivoligarden og ikke mindst en meget hj\u00e6lpsom tissekone og en meget heldig og meget uheldig ballonmand m\/k.<\/p>\n
Den r\u00f8de tr\u00e5d er dog st\u00e6rkest i f\u00f8rste afdeling, mens den glider lidt af h\u00e6nde i anden afdeling. Desv\u00e6rre.<\/p>\n
P\u00e5 scenen m\u00f8der vi fire kendte danske skuespillere, der mestrer komikkens timing og betoning: Mia Lyhne, Kirsten Lehfeldt, Anders W. Berthelsen og Peter Fr\u00f6din, og det ville v\u00e6re ganske unfair at fremh\u00e6ve den ene fremfor den anden. For de er et firkl\u00f8ver, hvor alle fylder lige meget og er lige sjove, om end ogs\u00e5 meget forskellige.<\/p>\n
Mia Lyhne kan noget med at give stemme til de lidt underkuede og stille eksistenser \u2013 eller til den h\u00f8jtr\u00e5bende kv\u00e6rulant.<\/p>\n
Kirsten Lehfeldt har en s\u00e5rbarhed og et dramatisk talent, som selv den mest grinagtige sketch ikke kan skjule, men som g\u00f8r, at hendes figurer bliver endnu sjovere.<\/p>\n
Anders W. Berthelsen er gennemmusikalsk og morsom \u2013 og samtidig virker han som \u00e9n vi alle kender. En, man altid gerne vil v\u00e6re i selskab med, fordi han er sjov.<\/p>\n
Og endelig er der Peter Fr\u00f6din, som har den helt specielle komiske timing og mimik, der g\u00f8r, at det er morsomt, bare at han er p\u00e5 scenen.<\/p>\n
De f\u00e5r heldigvis ogs\u00e5 mulighed for at optr\u00e6de b\u00e5de hver for sig og sammen, s\u00e5 vi i publikum vrider os af latter, alts\u00e5 de fleste af os \u2013 for det er rimeligt lummert og latrin\u00e6rt indimellem, og det er der selvf\u00f8lgelig altid nogen, som ikke vil synes er sjovt.<\/p>\n
Andre som undertegnede og min ledsager fandt det hylende morsomt, ogs\u00e5 n\u00e5r de gik lige til gr\u00e6nsen, ja over. Sikkert er det i hvert fald, at man ikke skal v\u00e6re sart overfor hverken kropsv\u00e6sker, kropslyde og andre ting, som har med kroppen at g\u00f8re, hvis man bev\u00e6ger sig ind i Glassalen denne sommer.<\/p>\n
S\u00e5 g\u00f8r det. Bev\u00e6g Dem ind i Glassalen til historie-time. Emnet er Tivoli i 175 \u00e5r, og De f\u00e5r mulighed for at m\u00f8de b\u00e5de grundl\u00e6ggeren, de fattige, unge studenter, jomfruer og en hel masse andre \u2013 ogs\u00e5 fire b\u00f8rn med hjertesk\u00e6rende historier.<\/p>\n
Hvis man som undertegnede er mange\u00e5rig Tivoli-g\u00e6nger, sniger en lille mental t\u00e5re sig dog ind i \u00f8jenkrogen. For midt i al morskaben mindes man om det, som ikke findes l\u00e6ngere i Den Gamle Have som for eksempel pavillonen med levende musik hver dag fra det nu hedengangne Promenadeorkestret, der ogs\u00e5 spillede til pantomimens forestillinger indtil for f\u00e5 \u00e5r siden.<\/p>\n
D\u00e9t orkester savnes stadig – ogs\u00e5 af mange yngre, men s\u00e5 er det godt, at Jeppe Kaas og hans drenge spiller, s\u00e5 det er forn\u00f8jelse. For de dygtige musikere er mere end bare musikalsk ledsagelse til de morsomme l\u00f8jer, der ruller over scenen. De er – som alt levende musik altid er det – en fantastisk medspiller i det, der sker p\u00e5 scenen.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dMor og Far sidder i gr\u00f8ften\u201d fem ud af seks Tivoli-hurra\u00b4er, som dem Pjerrot uddeler nede p\u00e5 Pantomimen.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis undertegnede var leder af Cirkusrevyen eller en af de andre revyer i det danske sommerland, ville jeg skynde mig at bestille billetter til Glassalen i Tivoli og s\u00e5 ellers sl\u00e6be hele holdet til n\u00e6ste s\u00e6son, 2019-s\u00e6sonen, ind for at … L\u00e6s resten