Drømmen om det lille lykkeland

Danmarksbloggen er på denne triste morgen, hvor en betjent kæmper for sit liv, alligevel også glad. Ikke på grund af skyderiet på Christinia. Det er en tragisk og forfærdelig hændelse, som forhåbentlig ender med, at den unge betjent klarer dén.

Men fordi Danmark stadig er en slags lykkeland, når den slags hændelser kan slås så stort op i medierne, som det sker. For nok er Danmark blevet et mere råt sted gennem de sidste par årtier, men den slags vanvittige skyderier er heldigvis ikke – som i fx dele af USA – hverdag, men noget som der går år imellem sker.

Vender man blikket væk fra nattens hændelser og mod det politiske liv, kan man også se, hvordan et flertal af danskerne vil bevare SU´en, droppe skattelettelserne og istedet betale til sundhed, ældre og børn – til velfærd.

Så jo, danskene har ikke opgivet drømmen om det lille lykkeland. Dét er gode nyheder på en trist morgen – det og så at politiet fornylig anholdt den mistænkte for skyderiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

39.000 milliarder kroner

Universets stjerner og planeter er uendelige i deres antal.

Det samme kan siges om de 39.000 milliarder kroner, som det vurderes, at der er gemt i skattely rundt omkring på kloden.

39.000 milliarder er et tal, som man ikke kan rumme. Det kaldes også for små 40 billioner – uden at det dog gør forståelsen nemmere.

MEN til sammenligning kan siges, at Danmarks BNP i 2013 var på 1.858 mia. kr. – altså cirka en tyvendedel. Så: Globalt set gemmes der ti gange så mange penge i skattely, som hele Danmark producerer varer og ydelser for i et helt år. 

Det er absurd.

En dansk forsker vurderer, at danskere har et sted mellem 100 til 150 milliarder kroner i skattely. Penge, som vores velfærdssamfund har hårdt brug for – og som vi pt. snydes for, fordi rige mennesker ikke vil bidrage til fællesskabet, men kun skrabe til sig på andres bekostning.

Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Og her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-04-13-forsker-39000-milliarder-kroner-er-gemt-i-skattely

Nu må folkestyret på banen. Gårsdagens høring af bankerne var fin. Men den skal følges op af lovgivning, ligeså hurtig og konsekvent som da det drejede sig om at sparke til dem, der allerede lægger ned, nemlig kontanthjælpsmodtagerne og flygtningene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark som argument i USA-valgkamp

Demokraterne i USA er igang med at finde deres præsidentkandidat til valget i 2016. Den første direkte tv-duel hos demokraterne fandt sted i Las Vegas natten til idag – og i den blev Danmark trukket frem som et eksempel på et godt land, hvor der er gratis uddannelse, gratis sundhed og stor lighed. Det var især Bernie Sanders, der talte rosende om Danmark – altså den mand, der som den eneste vurderes som en trussel mod Hillary Clinton som demokraternes præsidentkandidat.

Danmarksbloggen føler sig lidt goofy – for nu at blive i det amerikanske.

For Danmark er ikke længere det lige velfærdsland, som Bernie Sanders taler om. Danmark er i gang med at blive USA – mere end USA nogensinde bliver Danmark. 

Danmark anno 2015 er nemlig med god hjælp fra V-regeringen i fuld gang med at brække over. Uligheden vokser, andelen af fattige bliver flere og flere – og solidariteten og velfærden er på vej ud. Så desværre, hr. Sanders, dét Danmark, du taler om, eksisterer ikke længere, selvom vi (endnu ikke) er ligeså ulige og langt ude som USA.

Men vi er godt på vej – og med den nuværende regering, så går det rigtig stærkt den gale vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytter det overhovedet at kæmpe?

I et stort interview i weekenden fortalte en frustreret Anisette, hvordan hun oplever, at alt det, som hun og hendes generation har kæmpet for, bliver opløst i øjeblikket. Hvordan solidariteten viger for egoismen – og hvordan velfærden forsvinder, og uligheden vokser.

På den anden side af Atlanten har skuespilleren Richard Gere for en dag prøvet at leve som hjemløs i New York. En dag, hvor han mødte masser af foragt – og kun venlighed fra én enkelt kvinde, som gav ham mad. Efterfølgende har han gået rundt og givet enhver hjemløs på sin vej mad og 100 dollars (ca. 600 kroner).

Andre historier har handlet om sammenhængen mellem social ulighed og en stigende vold – og så de sædvanlige nedskæringer fra V-regeringens side – og de endnu mere horrible ideer om endnu større nedskæringer fra Liberal Alliances side.

Som menneske kan man godt blive nedtrykt og drænet for energi og mod, når man møder så megen (over)magt, så mange penge og så megen umenneskelighed. For nytter det overhovedet at kæmpe?

Jeg ved det ikke. Helt ærligt. Men jeg ved, at vi er nødt til at prøve. Nødt til at blive ved. For ellers så har vi tabt. Så ja, vi må kæmpe videre – vi kan ikke andet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok svigter Danmark

Den nye regering kan ikke beskyldes for nøl. Tværtimod er den meget flittig.

Det er desværre bare med de forkerte ting:

1) Miljøet trues og ødelægges med afskaffelsen af randzonerne, bebyggelse ned til kysterne osv.

2) Genindførelse af mere fattigdom, når i forvejen for lave sociale ydelser sættes endnu mere ned, når kontanthjælpsloftet og starthjælpen genindføres m.m..

3) Dårligere service til ældre og andre, der er afhængige af kommunal velfærd, når der skal spares op mod en procent. (Endnu et løftebrud – Løkke gik til valg på nulvækst, men indfører reelt minus-vækst = nedskæringer).

4) Så mangler vi bare betaling på sundhedsvæsenet – men det kommer nok også, for noget skal jo finansiere regeringens skattelettelser til dem, der har så rigeligt i forvejen.

Danmarksbloggen spørger: HVOR ER DANSK FOLKEPARTI I DET HER? De ville ikke acceptere sociale nedskæringer, sagde de i valgkampen – og de er blå bloks største parti. Men de siger ingenting. Ingen verdens ting. Det er ikke kun løftebrud – det er svigt af deres vælgere.

Og det skal de ikke have lov til at slippe afsted med. Dansk Folkeparti og Venstre skal stilles til ansvar for deres politik og svare på spørgsmålene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Veloplagt Thorning i karaktér

Statsminister og leder af socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt har lige været i DR´s valgstudie.

Danmarksbloggen tager først og fremmest hatten af for hendes kampmod og insisteren på den danske velfærd, der med Thorning ved roret vil blive styrket – dog ikke så meget som Enhedslisten og SF ønsker, men langt mere end hvad blå blok vil med deres nulvækst.

Det var i det hele taget et billede af økonomisk ansvarlighed, som Thorning prøvede at tegne – også da hun snakkede dagpenge, hvor Danmarksbloggen godt tænke sig nogle flere konkrete bud på fremtidens dagpengesystem – også fra andre partier.

Endelig blev der talt flygtninge – uden at der kom noget nyt på bordet. Thorning strammer udlændingeskruen mere end nogen anden socialdemokratisk leder har gjort – og på den korte bane skal der nok give stemmer. På den lange er Danmarksbloggen derimod ikke så sikker, da partiets billede som “et af de humane partier” er truet.

Danmarksbloggen noterede sig også, at det generelt var en mere afslappet statsminister. Noget, der godt må være mere af i den sidste uges valgkamp, hvis Thorning skal have en større chance for fire år mere i statsministeriet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere velfærd eller ny smartphone?

Det kommende folketingsvalg bliver et valg mellem solidaritet eller egoisme. 

Thorning vil nemlig give mere velfærd – mens Løkke vil give skattelettelser, så valget er såre simpelt:

Hvad vil du helst have? Mere velfærd eller en ny smartphone?

Danmarksbloggen er ikke i tvivl. En ny smartphone eller andet forbrug finansieret af skattelettelser er kun en (lille) fordel for den enkelte, mens et samfund med mere velfærd som fx sundhed  – men også i det hele taget en stærkere social sektor er en kæmpe fordel for os alle sammen.

Så enkelt er det!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ryanair – og det gode i høj løn og høj skatteprocent

Danmarksbloggen har modtaget følgende tanker om det gode i høj løn og høj skatteprocent:

Ryanair´s etablering i Danmark får mig til at tænke på, at der findes flere måder, hvorpå mindsteløn m.m. kan bestemmes i et land. Fx kan man lade politikerne bestemme det 100%. Det tror jeg ikke, at mange i Danmark ønsker. Så kan man lade det være op til den enkelte, eller man kan melde sig ind i en organisation og lade den forhandle for én.

Se, det er faktisk en lidt sjov tanke.

For når du skal købe en flybillet, så vil du sikkert ønske, at flypersonalets løn ikke er så høj, for så er din billet potentielt billigere.Men når du skal have din egen løn, vil du (eller mange vil i hvert fald) gerne have en høj løn.

Ved at forhandle gennem organisationer får alle medarbejdere en gennemsnitlig højere løn end ved individuel forhandling. Det betyder, at din flybillet koster mere. Du vil måske også påstå, at du kan forhandle en bedre løn hjem end overenskomsterne har fundet frem til.

Det er meget muligt…. Lige nu!

Men slipper arbejdstagerorganisationerne taget, og man lader “det frie marked” styre, så er det kun et spørgsmål om tid, inden også din løn falder – eller du mister dit arbejde til en anden, der kan lave det samme arbejde til en meget lavere løn.

Priserne på varerne vil falde (eller arbejdsgiverne vil score en højere gevinst) og skatteindtægterne vil ligeledes falde. Derved vil mulighederne for at hjælpe de svageste i samfundet på sigt forringes væsentligt.

Jeg tror på, at en af grundene til at vi i Danmark igen og igen kaldes verdens lykkeligste folk er, at vi har den velfærd, som bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har været med til at skabe. Altså nogle fornuftige rammer for hvad man skal yde for at kunne få denne relativt høje løn.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

Ryanair´s flybilletter er altfor dyre

Det irske luftfartsselskab Ryanair etablerer sig i Københavns Lufthavn. Det er skade. Deres løn- og medarbejderpolitik er en direkte trussel mod den danske skatte- og arbejdsmarkedsmodel.

Den gode nyhed er heldigvis, at det kan vi gøre noget ved. Og dét endda temmelig nemt.

Vi skal blot lade være med at købe Ryanair´s flybilletter.

Som alle andre virksomheder er Ryanair nemlig sat på jorden for at tjene penge, og hvis ikke de gør det, så lukker de igen.

Ergo: Lad være med at købe Ryanair´s flybilletter – uanset hvad de koster. På den lange bane er Ryanair´s flybilletter også altfor dyre. Meget dyrere end nogen andre flybilletter faktisk.

Ryanair´s flybilletter er nemlig et skridt på vejen til at skabe en klasse af working-poor – og det skal vi ikke have i Danmark, da det er en direkte trussel mod hele det danske velfærdssamfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: ”OPI – Debat og perspektiv.”

Mediehuset DenOffentlige har udgivet deres første bog ”OPI – Debat og perspektiv. En blogstafet fra DenOffentlige”.

Det er DenOffentliges redaktør Nick Allentoft, der sammen med projektleder på Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark Susan Dalum står for bogen.

Bogen, der består af både nye indlæg og indlæg allerede publiceret på DenOffentlige, er et absolut ”must” at læse for enhver, der er interesseret i velfærd – og måske især i hvordan vi i Danmark bevarer og videreudvikler vores velfærd.

For det er et af de få – ja, måske endda det eneste – samfundsmål, som alle politiske partier og alle danskere er enige om: At vi vil beholde vores velfærdssamfund.

Så kan vi diskutere, hvordan velfærdssamfundet skal opbygges, finansieres og så videre – men at velfærden skal sikres, er alle danskere enige om – også i ”OPI – Debat og perspektiv.”

Inden man går i gang med læsningen af de 15 indlæg fra blogstafetternes deltagere (side 17 til side 88), kan det dog anbefales at læse indledningen, første kapitel samt de to sidste kapitler. Her får man nemlig en grundig indføring i, hvad OPI er, det tre-årige OPI-Lab, og hvordan OPI i skrivende stund folder sig ud i Danmark, både generelt og i konkrete eksempler.

Men kort fortalt drejer OPI sig om, hvad det offentlige og det private sammen kan skabe af nye initiativer, forbedrede arbejdsgange, teknologiske landvindinger og andet i bestræbelserne på at udvikle en bedre og mere lønsom velfærd – deraf også navnet: OPI, der står for Offentlig, Privat og Innovation.

Blogstafetternes deltagere er som nævnt 15 videns- og indflydelsesrige personer fra hele Danmark. Nogle af dem er kendte som fx EU´s konkurrencekommisær og tidligere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, finansminister Bjarne Corydon, Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl, FOA´s formand Dennis Kristensen og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Mens andre er mere ukendte for den brede offentlighed som fx KL´s relativt nye formand Martin Damm, regionalpolitisk direktør for Danske Regioner Gitte Bengtsson og direktør for Højteknologifonden Carsten Orth Gaarn-Larsen. Erhvervslivet er også repræsenteret ved fx administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad og direktør for Philips Healthcare Danmark Ulrik Rokkedal Therkildsen.

Det er altså en bred vifte af interesser og organisationer, der kommer til orde i ”OPI – Debat og perspektiv”. Der er derfor også mange forskellige emner – og meninger – oppe at vende i løbet af blogstafetten.

Og det kan have sine fordele, da det giver et fint overblik over mange af de relevante problemstillinger. Men det kan også have sine ulemper, da man som læser godt kunne tænke sig, at der blev gået mere i dybden med nogle emner.

Følgende emner baseret på de 15 blog-indlæg kunne det derfor – efter Danmarksbloggens mening – være både spændende og relevant at få yderligere belyst:

1)    Kan man overhovedet – og i så fald hvordan – få de private aktører interesseret i at være med til at videreudvikle velfærden uden at det nødvendigvis kan aflæses på deres bundlinie – ihvertfald indenfor en overskuelig tid?

2)    Og hvor langt ind i det offentlige maskinrum skal de private virksomheder have adgang? Og hvilke beføjelser skal de private virksomheder evt. have dér?

3)    Og tilsvarende: Hvor langt ind i de private virksomheders maskinrum skal de offentlige institutioner have adgang? Og hvilke beføjelser skal de offentlige institutioner evt. have dér? Bemærk: Her tales ikke om skat og andre myndigheder, men om offentlige institutioner, der arbejder med velfærdsydelser.

4)    Kan OPI skabe jobs i eksisterende virksomheder – og institutioner? Hvordan?

5)    Kan OPI skabe nye virksomheder eller/og offentlige arbejdsplader? Hvordan?

6)    Hvordan sikrer vi, at relevante OPI-erfaringer dokumenteres og lagres, så andre også kan få glæde af dem – og den dybe tallerken ikke skal opfindes to eller måske ti gange? Er de allerede etablerede samarbejder gode nok til at løfte dén opgave? Og hvad er i den forbindelse status for det samlede kompetence-center, som DI`s adm. direktør John Klarskov foreslår i blogstafetten?

7)    Velfærd som eksport: Kan Danmark tjene penge på OPI? Hvordan?

8)    Hvordan ser fremtiden ud for OPI, nu hvor de første tre års finansiering er forbi?

9)    Og endelig: Hvad handler velfærdsteknologi i bund og grund om? Vasketoiletter og spisearme alene gør det jo ikke. Ejheller ledelse, proces og kommunikation. Velfærd handler stadig først og sidst om varme hænder – om mennesker af kød og blod. Handler om dig og mig og alle andre, når vi er børn, gamle, syge eller i øvrigt har brug for hjælp i livet.

Derudover kunne det give god mening med en principiel diskussion af den strukturelle forskel, som der er på en offentlig institution, der selvfølgelig skal leve op til diverse krav om effektivitet og value-for-money, men som ikke skal generere et økonomisk overskud som en privat virksomhed er nødt til, hvis den private virksomhed skal overleve og gerne også vækste.

For netop dén forskel, som der er på økonomisk incitament hos de to aktører, spiller en afgørende rolle for, hvordan den enkelte virksomhed og den enkelte institution kan agere, både i forhold til ydelser, kunder, brugere, ansatte, innovation, kommunikation og ledelse.

Det er derfor også en forskel, som det efter Danmarksbloggens mening kunne give god mening – og mere velfærd – at undersøge nærmere. For kun ved at få forskellen mellem en privat virksomhed og en offentlig institution kortlagt og beskrevet, kan der for alvor bygges bro – og skabes mere og bedre OPI – mellem to på mange måder meget forskellige aktører: De offentlige myndigheder og de private virksomheder.

Eller sagt ligeud: At definere og beskrive de forskelle og en mulig bro imellem dem kunne være en opgave, der efter Danmarksbloggens mening lægger lige til højrebenet for Mediehuset DenOffentlige, som med deres nye bog ”OPI – Debat og perspektiv” er med til at højne vidensniveauet og give samfundsdebatten i Danmark et vægtigt indspark.

Måske det endda kunne blive til en ny debat-blog-bog med dét emne?

Det kunne være spændende. Danmarksbloggen bidrager gerne og glæder sig til fortsat at følge og skrive om Mediehuset DenOffentlige og deres arbejde. Der er noget at tage fat på i fremtidige artikler og bøger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk