Danske bær: Ribs

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med ribset.

Ribs

Ribs er i reglen små røde bær, der vokser i klaser på buske, men de kan også være hvide – når de er modne. Umodne ribs er derimod altid grønne – og meget sure. Men selv de modne ribs har en let syrlig smag.

Ribs bruges til syltetøj, gele, saft og som rysteribs i det salte køkken.

Ribs kommer formentlig fra Skandinavien og er altså på den måde et bær hjemmehørende her i Norden. Der vokser også stadig vilde ribs rundt omkring. I Danmark har man dog dyrket ribs siden 1600-tallet, hvor de også omtales i den ældst kendte danske havebog fra 1647.

Ribssæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske ribssorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Stanza, Rød Hollandsk og Jonkheer van Tets
Middel: Hvid Hollandsk og Rondom
Sen: Blanka (hvid), Rovada, Viktoria (hvid) og Rosetta

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Solbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med solbærret.

Solbær

Solbær er små, sorte bær, der vokser i klaser på buske. De anvendes blandt andet til snaps, likør, syltetøj – og saft. For solbær er mest kendt som saft, hvor især Ribena-versionen gennem flere generationer har været synonym med kommerciel solbærsaft i Danmark.

I dag findes der dog også adskillige alternativer på markedet. For slet ikke at tale om den tendens, der er i tiden omkring at lave sin egen saft og juice.

Solbær avles i stor stil i Danmark, men gror også vildt. Tidligere brugte man i øvrigt afkog af bladene til medicinske formål. I dag anvendes bladene til te.

Solbær kan – hvis man ikke har en have – også dyrkes i en krukke.

Solbærsæsonen løber fra medio juli til medio august.

Sorterer man de typiske solbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Titania, Ben Sarek og Risager
Middel: Ben Alder
Sen: Ben Tirrana

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Hindbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor fortsætter vi i dag med hindbærret.

Hindbær

Hindbær er et af de mest udbredte og elskede bær i Danmark, og det er da også mere end egnet til både grød, saft, kager, desserter og ellers bare lige til at spise direkte fra buskene en varm sommerdag.

At spise sig mæt i solvarme hindbær en dansk sommerdag er noget, som man aldrig glemmer. Duften, smagen og bare hele fornemmelsen af sol og sommer sætter sig fast i sjæl og sind – også selvom der er torne.

For hindbær gror på buske fulde af torne, der tilmed er gode til at filtre grenene sammen, så det kræver en vis kamp at få fat på de små røde bær, der faktisk også kan være gule. Men de røde versioner er dog de langt mest udbredte.

Hindbær har stort set altid været i naturen i vild form, mens en egentlig dyrkning i den store stil kun er et par hundrede år gammel i Danmark.

Hindbærsæsonen løber i øvrigt i to omgange. Den første fra starten af juli til starten af august – og så en efterårssæson fra medio august til medio oktober.

Sorterer man de typiske hindbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Algonquin, Meeker og Glen Prosen
Middel: Veten, Preussen, Rutrago og Tulameen
Efterår: Polana, Autumn Bliss og Fallgold

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Stikkelsbær

Danmarksbloggen fortsætter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor startede vi også med jordbærret og fortsætter i dag med stikkelsbærret.

Stikkelsbær

Stikkelsbær er ikke blandt de mest udbredte bær, men de smager godt og kan spises både rå og som grød og syltetøj. De er også gode i kager og desserter.

Vær dog obs på, at der er meget forskel på de forskellige sorter, når det kommer til smag og egnethed som spisebær direkte fra busken. Mange mener, at de gamle sorter smager bedst.

Stikkelsbær har altid de karakteristiske striber hele vejen rundt, men kan derudover være små som ribs eller store som valnødder. Nogle er gule eller grønne, mens andre er røde. Nogle er hårede, andre er glatte. Men de sidder alle på buske fulde af torne.

Stikkelsbærrene i Danmark kom hertil i 1600-tallet via England, hvor de allerede var kommet med normannerne flere århundreder tidligere.

I England hedder de i øvrigt gooseberries, altså gåsebær. Nogle mener, at det skyldes, at man serverede stikkelsbærkompot til gåsestegen.

Sorterer man de typiske stikkelsbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Meget tidlig: Yellow Lion
Tidlig: Green Willow, Hönings Früheste, Rokula, Larell (tornfri) og Whinhams Industri
Middel: Invicta, Hinnomäki (gul), Hinnomäki (rød), Whitesmith og Rolanda
Sen: Achilles

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske bær: Jordbær

Danmarksbloggen starter i dag sin anden sommerserie, som løber i syv uger, og som skal handle om bær. Og hvad er vel mere naturligt end at starte med jordbærret, der også har sin højsæson netop nu?

Jordbær

Intet bær er så elsket i Danmark som det søde, røde jordbær, der for næsten alle danskere er synonymt med sommer, sol og lange, lyse dage. Danmarksbloggen skrev også om det sidste år. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=1623

I gamle dage – og det er i denne sammenhæng ikke længere end cirka 30 år siden – var det normalt udelukkende at kunne købe jordbær i ganske få uger om året. Men nye sorter, drivhuse osv har betydet, at jordbærsæsonen er forlænget, så den nu starter omkring Grundlovsdag d. 5. juni og ofte løber indtil starten af august – for de danske jordbær vel at mærke.

For udenlandske jordbær kan man få året rundt, men de smager nu ikke ligeså meget af sol og sommer, er de fleste danskere enige om.

Jordbær vokser i planter tæt på jorden og er faktisk en urt med trekoblede blade, hvis frugt, altså bærret, består af en mængde nødder placeret på en saftig blomsterbund.

Jordbær spises selvsagt ad libitum eller sammen med mælk/fløde – men er også anvendt i grød, saft, kager, desserter og meget mere.

Den første dyrkning af de røde bær i Danmark antages at være foregået i slutningen af 1300-tallet, men først i slutningen af 1500-tallet blev jordbærret lidt mere udbredt – i hvert fald i overklassen.

I 1595 skal en last jordbær således være sendt fra Mecklenburg i Nordtyskland til Nykøbing Slot på Falster, og få år senere besluttede Christian d. 4.´s dronning Anna Cathrine, at 173 potter jordbær fra hendes slotshave skulle bruges til at lave jordbærsnaps.

Men der skulle alligevel gå næsten yderligere 150 år, før en egentlig dyrkning og handel med jordbær tog fart i 1730´erne.

På verdensplan findes der i dag i alt cirka 2000 jordbærsorter – og i Danmark cirka 200.

Sorterer man de typiske jordbærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Zefyr, Honeoye og Dybdahl

Middel: Korona, Polka, Elsanta, Kent, Sengana og Kimberly

Sen: Dania og Symphony

Meget sen: Florence og Pandora

Spis, spis, spis …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Boganmeldelse: Spøgelserne (lever endnu) på Frilandsmuseet

I 2013 kom første version af Steen Langstrups bog ”Spøgelserne på Frilandsmuseet”.

Bogen, der hurtigt blev en stor succes, handler om de spøgelser, som både ansatte og besøgende gennem mange år har mødt på Frilandsmuseets gamle gårde, der ligger spredt ud over landskabet i Kgs. Lyngby nord for København.

Spøgelser, der kan være harmløse og blot tilstedeværende som ”den grå mand”, men også truende som ”den hvide dame” eller ligefrem direkte farlige som ”dødens arme”, der trækker dem, der kommer for tæt på, med ned i alkovens dyb og måske længere ned endnu.

For der er mange gårde på Frilandsmuseet – og mange spøgelser. Og vi møder dem alle sammen i bogen ”Spøgelserne på Frilandsmuseet”, der på fredag d. 15. maj udkommer i en revideret og udvidet version, hvilket er en rigtig god ide.

For 2015-versionen af bogen er opdateret med dugfriske – og særdeles nutidige – beretninger om mødet mellem almindelige danskere og genfærd. Og det gør en i forvejen rigtig god bog så meget bedre, når man kan læse, at de overnaturlige hændelser også skete så sent som i 2013 og 2014.

For så kan man – mens nakkehårene rejser sig – konkludere: Spøgelserne lever endnu på Frilandsmuseet – hvis man ellers kan bruge ordet lever om spøgelser, der jo i sagens natur må forventes at være døde!

Men vigtigst er, at det også betyder, at man selv – med lidt held – kan møde spøgelserne og genfærdene derude, hvilket appellerer til både fantasien og nysgerrigheden.

Et oplagt tidspunkt at prøve, om man selv kan se, høre eller fornemme et spøgelse er selvfølgelig i forbindelse med de meget velbesøgte ture, som Frilandsmuseet arrangerer i de mørke efterårsaftner omkring Halloween. Men også resten af året – selv en solrig sommerdag – kan et genfærd manifestere sig ifølge bogen.

Både mænd og kvinder har i hvert fald oplevet lidt af hvert på alle tider af året. Undertegnede er desværre ikke en af dem. Jeg var ellers med på en af første spøgelsesture i efteråret 2013 – og ja, det var skræmmende med mørket, lygterne, historierne og den sorte kiste.

Men desværre hverken så, hørte eller mærkede jeg noget. Jeg håbede det ellers. På den anden side, så har jeg det lidt ligesom bogens forfatter Steen Langstrup: Jeg tror ikke på spøgelser, men jeg kan godt blive bange for dem alligevel.

Og så har jeg endda ikke engang været med på spøgelsesjagt med professionelle spøgelsesjagere, som Steen Langstrup har været det i flere omgange. For Steen Langstrup går hele vejen og har både besøgt kirkegårde i de egne af landet, hvor Frilandsmuseets gårde oprindeligt stammer fra – samt været med på spøgelsesjagt en midvinternat og en fuldmånenat.

Især den sidste tur rystede den garvede gyserforfatter – hvilket der også er kommet et spændende kapitel ud af i bogen, hvor man kan læse om både kuldefornemmelser, hvisken af stemmer, der ikke burde kunne høres i tomme rum samt mystiske skygger i vinduer med mere.

Der er også et kapitel, hvor Steen Langstrup har en spændende samtale med museumschef på Frilandsmuseet dr. phil Peter Henningsen om netop problematikken omkring spøgelser, videnskab og psykologi. Noget, der sætter bogens personlige beretninger og reportager i relief.

Endelig er der – selvfølgelig – også en opfordring til fortsat at rapportere det til Steen Langstrup, hvis man selv oplever noget usædvanligt. Der kunne altså med andre ord godt være lagt op til en version 3 af bogen, som Danmarksbloggen i så fald glæder sig til at læse til dén tid.

Indtil da vil Danmarksbloggen ile med fem genfærd ud af fem mulige for denne herlige anden version af en bog, der giver både masser af gys – og en stor lyst til selv at gå på spøgelsesjagt derude i de gamle gårde.

Undertegnede ved ihvertfald godt, hvor turen skal gå hen en regnvåd og mørk dag i sommerferien: Nemlig på spøgelsesjagt på Frilandmuseet.

Steen Langstrup: ”Spøgelserne på Frilandsmuseet.” Udgives af 2 Feet Entertainment. I samarbejde med Frilandsmuseet. Udkommer 15. maj.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den gyldne sommer og at bruge tiden

Astrid Lindgren skriver i bogen “Kalle Blomkvist lever farligt”: Hvem var det, der sagde, at en sommerferie var lang? Det er helt forkert! En sommerferie er så sørgelig, ubarmhjertelig kort, at man kunne græde. De gyldne dage rinder bort, den ene efter den anden. Det gælder om at udnytte hvert sekund.

Hun har ret. Især når man husker også at lave ingenting indimellem, både i sommerferien og ellers. For nogle gange bruges tiden bedst, når den bruges til ingenting udover bare at være …

Jeg nægter ihvertfald at stresse over konstant at skulle have det bedste afkast af tiden, som var den en anden bank-konto. For så bliver tiden, både den i sommerferien og ellers, da i sandhed kort og uden nu, glæde og dybde.

Men alligevel har hun ret, Astrid Lindgren. De gyldne sommer(ferie)dage skal nydes i fulde drag. De skal suges ind, svømmes, duftes, spises og drikkes … De skal føles, leves, drømmes og sanses udover alle grænser.

For som der står i visen “Når egene knoppes”: Men bedst som du kommer, du favre skærsommer, så hastigt du flyr som en drømmerig blund …

Så med andre ord: NYD SOMMEREN, saml alt hvad du kan af lys og varme. Der bliver brug for det i dén vinter som kommer, en vinter med tid til fordybelse og drømme om næste gang natten igen bliver lys, og luften igen mild og fuld af blomsterdufte og fuglesang. Næste gang det bliver sommer(ferie) …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Uge 30: Næstekærlighedens Uge

Vi er lige gået ud af uge 29, den famøse uge, hvor landets overklasse og dem, der gerne vil være overklasse, fester i Skagen – eller i nyere tid også i Tisvilde. Uge 29, der handler om at vise sig selv og sine rigdomme frem, der handler om tøjlesløst overforbrug og frådseri.

Dén uge er Danmarksbloggen ikke tilhænger af.

Danmarksbloggen vil derimod indføre uge 30: Næstekærlighedens Uge.

Uge 30 skal nemlig ikke handle om smarte biler, dyre vine, fancy mærketøj og vilde fester.

Nej, uge 30 skal dreje sig om at give til dem, der har mindre end en selv. Handle om at give de mere end 50.000 fattige danske børn en god sommeruge, hvor de får nogle oplevelser ude i sommerlandet, så de også har noget at fortælle, når skolen starter igen i august.

Uge 30 skal simpelthen være ugen, hvor alle – både børn, pensionister, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og alle andre der har for lidt – også får nogle gode sommeroplevelser – og allerhelst kommer på en decideret sommerferie.

Uge 30 skal handle om næstekærlighed, fællesskab, gavmildhed og hjælpsomhed, om at være der for hinanden og de svage i vores samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Is-vitaminer – en vigtig del af sommeren

Is-vitaminerne er ikke så kendte. Men de er meget dejlige og velsmagende. Og det kan anbefales at få sine is-vitaminer hver dag hele sommeren igennem.

Is-vitaminer gør nemlig sommeren så meget bedre!!! Og både sjæl og krop har rigtig godt af dem!!!

Akut is-vitamin-mangel er derfor heller ikke sundt – for sindet.

For hånden på hjertet, så er det nok sindet, som vi taler om her. Is-vitaminer optræder ihvertfald ikke i nogen madpyramider eller anbefales i noget træningsprogram.

Omvendt behøver selv den mest trænede krop et sundt sind.

Og i Danamrk er vi gode til at træne kroppen, men dårlige til at træne sindet til at være fuld af kærlighed og varme

Det gør sommeren med al dens sol og lys noget ved. Sommer stemmer sindet til glæde og varme.Til at være favnende og kærlig.

Og intet hjælper denne kærlighedsevne bedre på vej end de daglige is-vitaminer i form af vanillieis, karamelis, chokoladeis, sorbetis – ja, lige den is, som man foretrækker.

For i Danmark skal der være plads til os alle sammen, uanset farve og smag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jordbær-reminder

I denne yndige og frydefulde sommertid iler Danmarksbloggen med en jordbær-reminder.

For det er vigtigt at huske at få masser af de søde, røde jordbær, som der er så mange af i disse uger.

For jordbær skal nydes og spises: Ad-libitum fra bakken, sammen med mælk eller fløde i en dyb tallerken, skåret ud i skiver og drysset med sukker på hvidt brød som jordbærmadder, blandet sammen med marengs, flødeskum og vanillesukker som eton mess, og hvad man ellers kan finde på.

Jordbær er pragtfulde, og sommertid er jordbærtid. Skøn, skøn jordbærtid.

Og når der spises jordbær, så samles der sol, lys og sommer, så lagrer vi kraft og saft til at tære af i den kolde tid. Og dét har vi brug for.

Især når vi husker at nyde jordbærrene og dét Danmark, der er allerskønnest her i  de lange, lyse dage og de korte, lyse nætter.

Så spis (en masse) jordbær.

Carpe diem, grib dagen, sagde romerne. De havde ret.

Grib sommerdagen, gør den og Danmark til en oase af varme, lys og kærlighed for alle, der møder dig – og alle de andre, der vælger de søde jordbær og glæden og kærligheden til fremfor de sure rønnebær, mismodet og misundelsen.

For vi er altfor gode til her til lands at fokusere på efterårets mørke, kulde og regn, på de sure rønnebær, mismodet og misundelsen – på griskheden og grådigheden.

Lad os istedet lære at være gavmilde og at nyde sommerens lys, varme og sol, de søde jordbær, glæden og kærligheden, når de er der – og tænke med taknemmelighed på det hele om efteråret, drømme om det om vinteren og glæde os om foråret til det altsammen kommer igen.

Til det bliver sommer igen – jordbær igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk