Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 19: Nye tanker op mod 1849

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

NYE TANKER OP MOD 1849

I 1839 døde Frederik d. 6. – den konge, der om nogen kan knyttes sammen med guldalderen. Guldalderen fortsatte dog mere end et årti endnu – og mange af tidens store personligheder endnu længere.

Men tiden blev en anden. Den blev mere politisk og var vel egentlig også mere i tråd med den oplysningstid, der lå forud for guldalderen, da denne holdt sit indtog omkring 1800-tallet. Men nu var det altså slut med følelser, harmoni og skønhed.

For nu kom der igen fokus på den enkelte og den enkeltes vilkår og muligheder i et samfund, der trods store teknologiske landvindinger som fx jernbanen stadig var præget af kolo-enorme forskelle mellem de forskellige klasser og mellem by og land.

Noget som nogle af guldaldertidens store ånder selvfølgelig også greb og brugte som fx dansk åndslivs kæmpe Grundtvig, der ikke kun lavede de skønneste salmer, men også er stifteren af dén danske folkehøjskole, der om noget handler om viden og oplysning og derfor er en af de helt centrale byggestene i det folkestyre, som der nu blev talt mere og mere åbent om.

En anden var ytrings-, menings- og trykkefrihed. Frihedsrettigheder, der blev et mere og mere hedt emne op igennem 1800-tallet, hvor diverse satire-blade ikke var bange for at udstille magten og dens uduelighed. Som årene gik, ventede man også bare på, at de nye tanker kunne blive til politisk virkelighed, når Frederik d. 6.´s fætter skulle overtage tronen.

Frederik d. 6. havde nemlig ikke sønner i ægteskabet med dronningen, så kronen måtte gives videre til fætteren.

Men altså: Der var meget store forhåbninger til den nye konge Christian d. 8., der som ung kronprins og inden Danmark måtte overgive Norge, i 1814 havde givet nordmændene deres første grundlov ved Eidsvoll.

Men de håb blev skuffede. For kongen var blevet en ældre og med årene mere forsigtig mand. Og nu turde han ikke længere følge sine engang så romantiske, men nu i virkeligheden realistiske drømme om frihed og folkestyre.

For tiden var til dem. Det rumlede overalt i Europa, og især nede i Slesvig-Holsten, hvor man efter flere århundreder med nogenlunde ro igen var begyndt at rasle med sablerne, og hvor stærke kræfter hellere ville have områderne til Tyskland end blive i Danmark.

Den aldrende Christian d. 8. så det hele, men han havde mildest talt ikke lyst til at give sig i kast med de opgaver, der ventede: Slesvig-Holsten, enevælden hvis tid var ved at rinde ud, de nye tanker om trykke-, menings- og ytringsfrihed – og så sønnen, den kommende Frederik d. 7., der absolut ikke gebærdede sig, som man kunne forvente sig det af en kommende konge, enevældig eller ej.

Og netop Frederik d. 7., Treårskrigen, Grundloven og demokratiet skal vi høre om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie, der også bliver den sidste inden sommerpausen.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen:http://danmarksbloggen.dk/?p=4653

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er Trykkefrihedsselskabet imod meningsforskelle? Ytringsfriheden har de nemlig droppet

Man skulle mene, at Trykkefrihedsselskabet gik ind for meningsforskelle og deres naturlige konsekvens, nemlig ytringsfrihed. Det hævder foreningen ihvertfald selv, at den gør … og det er også det, som den siger højt og tydeligt alle steder og til alle tider.

Men det er som bekendt ikke altid, at teori og praksis hænger sammen. Som i denne sag, hvor en i alle henseender (hvis Politiken ellers har alle oplysninger korrekt) fortræffelig ung mand med både uddannelse og frivilligt arbejde er blevet nægtet adgang til torsdagens arrangement på Christiansborg om … netop ytringsfrihed.  Et arrangement, som han ellers på helt almindelig vis havde købt billet til på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside:

http://politiken.dk/indland/ECE1902894/trykkefrihedsselskabet-naegter-ruc-studerende-adgang-til-debatmoede/

Jihad Taha, som den unge mand hedder, mener selv, at annulleringen af hans billet kan hænge sammen med, at hans navn er arabisk-klingende …

Da Trykkefrihedsselskabet ikke vil udtale sig om grunden til, at Jihad Taha ikke må komme med til arrangementet, men blot henviser til at de er en privat forening, der selv bestemmer, hvem de vil se – og måske især ikke se, kan man hverken få dén påstand af- eller bekræftet.

Men det klinger hult, at en forening, der sætter ytringsfrihed så højt – ihvertfald i teorien – ikke lukker en ung studerende ind, der hedder noget andet end Jensen, Holm … og Hedegaard.

For det må være logisk at antage, at der burde være højt til loftet i sådan en forening – hvis altså den virkelig hyldede friheden til at mene og ytre sig, som man har lyst til.

Man fristes derfor til at konkludere, at arrangementet på Christiansborg allerede på forhånd må karakteriseres som en eklatant fiasko. Ytrings- og meningsfriheden er nemlig med annulleringen af Jihad Taha´s billet allerede så langt bagud på point, at det ikke kan indhentes, uanset hvem der ytrer sig til arrangementet – og hvad de siger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk