Alternativet lever flot op til sit navn

Uffe Elbæk fra Alternativet har lige været i DR´s valgprogram. Det var – som ventet – ikke traditionelle svar, der kom på Kåre Quist´s spørgsmål.

Et af Alternativets centrale punkter handler om at sænke forbruget og øge livskvaliteten. Noget der på en og samme tid er meget enkelt og meget komplekst – men som netop viser, at Alternativet vil noget andet, både når vi taler økonomi og politisk kultur.

For Uffe Elbæk og de andre fra Alternativet mener det, når de siger, at der er en anden vej end den traditionelle – og ser man på meningsmålingerne, er det tydeligt, at der findes mange danskere, som netop ønsker denne helt anden tilgang til det at være politisk og en del af folkestyret.

Empati, generøsitet, mod og humor er fx også nogle af de begreber, som Alternativet iflg. Uffe Elbæk bruger bevidst, både i tilgangen til det politiske liv og i partiets politik. Det gælder fx når vi taler arbejdstid, hvor partiet gerne ser den fleksible 30 timers-uge indført.

Danmarksbloggen siger top. Et solidarisk samfund, hvor vi deles om både arbejde og goder, giver rigtig god mening – især når det gøres på dén måde, at børnefamilier kan arbejde endnu mindre.

Eneste problem er måske, om vi har tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft til især de vidensintensive job, hvis alle skal arbejde 30 timer. Men det må kunne løses på sigt. For det giver god mening at deles om arbejdet, så alle kan være med i samfundet – og ja, det kan hænge sammen økonomisk iflg. blandt andet professor i økonomi Jesper Jespersen fra RUC.

Skal vi overleve som velfærdssamfund, er vi simpelthen nødt til at tænke anderledes – også landbrugsmæssigt – er holdningen.

Danmarksbloggen er enig. Det gamle system med rovdrift på jordens ressourcer har spillet fallit. Samtidig ødelægger den stigende ulighed også samfundet. Satses der derimod på grøn energi og økologi, kan et nyt dansk virksomhedseventyr vente forude – foruden at vi bliver bæredygtige og socialt ansvarlige – og solidariske.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har Løkke et problem med demokratiet?

Lars Løkke skyr ingen midler for at blive statsminister igen. Han vil magten så meget og så gerne, at han er parat til at overtrumfe de andre folkevalgte på Christiansborg.

Iflg. en artikel i B.T. er Løkke således klar til at lade Pia Kjærsgaard blive formand for Folketinget, hvis det kan få kabalen efter næste folketingsvalg til at gå op. Læs mere her: http://www.bt.dk/nyheder/v-legende-kan-blive-vraget-pia-k.-i-spil-til-toppost-under-loekke

Dette til trods for at hendes navn IKKE figurer på den liste over de 19 folketingspolitikere, som er mest respektererede af deres kollegaer. Og en sådan respekt er vigtig, hvis man vil være Folketingets formand. Det er Ugebrevet A4, der har lavet listen. Læs mere her: http://www.ugebreveta4.dk/og-folketingets-mest-respekterede-medlem-er_20051.aspx

På førstepladsen på listen er i øvrigt Løkkes egen partikammerat Bertel Haarder, men ham er Løkke altså parat til at ofre, selvom Haarder nyder stor respekt fra alle sider af Tinget.

Dét siger alt om Løkkes (mangel på) moral, at han således er istand til at kaste en kapacitet som Haarder overbord til fordel for en populist som Pia Kjærsgaard, der ikke er bebyrdet med hverken en stor viden om love og regler – eller i Løkkes verden noget så besværligt som moral.

Danmarksbloggen kan nemlig ikke lade være med at tænke på, om det mon betyder noget, at Haarder er et vidende og dygtigt menneske – og at Løkke måske føler sig truet af dette forhold?!.

Det kunne give så god mening – også set i lyset af Løkke foretrækker Pia Kjærsgaard fremfor fx Søren Espersen, der ellers også er DF´er og nr. 7. på listen – og som derfor også kunne bringes i spil i en politisk kabale.

Men problemet er jo nok (set med Løkkes øjne), at Søren Espersen ligesom Haarder faktisk har noget viden og indsigt.

Og hvis man nu gerne vil være statsminister, men omvendt ikke have en formand i Folketinget, der kender love og regler for godt, så er begge d´herrer jo en udfordring, da de – trods politisk enighed med Løkke – vil kræve, at tingene skal gå rigtigt for sig ifht. demokratiets spilleregler.

Det kræver Danmarksbloggen også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De gode viljer i Alternativet

Uffe Elbæks politiske parti Alternativet er – stik imod hvad mange troede – blevet opstillingsparat til Folketinget.

Men hvem er det egentlig, der stiller op – udover Uffe Elbæk selv? Via nedenstående link kan du læse om de opstillede spidskandidater, der undtagen Elbæk selvfølgelig er ukendte for den brede offentlighed:

http://alternativet.dk/kandidater/

Danmarksbloggen har været igennem hele listen af spidskandidater, og er helt sikker på, at der er tale om både vidende og engagerede mennesker, der tænker sig om én gang til – og som søger at rumme mennesker og forstå verdenen. Altså mennesker, der på mange måder er en direkte modsætning til kandidaterne hos Dansk Folkeparti.

Alternativets spidskandidater er dermed også de gode viljer. Spørgsmålet er bare, om det så er nok til 1) at komme i Folketinget og 2) gøre et politisk arbejde, når Alternativet kommer derind.

For det tror Danmarksbloggen faktisk på, at Alternativet gør. De gamle partier tiltaler færre og færre – og ikke kun de ekstreme, men også dem, der tænker selv.

Men det kan blive en svær omgang for Alternativets spidskandidater, der er ukendte med dét politiske håndværk, der (selvom man gerne vil politik på en ny måde) alligevel skal mestres, hvis man vil have noget igennem i dansk politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enhedslistens Præsidieplads kan udstille manglen på respekt hos de blå

Enhedslisten er nu i Folketingets Præsidium – og i Kontroludvalget.

Det glæder Danmarksbloggen sig rigtig meget over – og tillykke til Enhedslisten og Per Clausen, som nu tager sæde dér.

Danmarksbloggen glæder sig over Enhedslistens Præsidiumsplads og Kontroludvalgsplads af to grunde.

Mest fordi vi i Danmark har et demokrati, der gør, at vi stille og roligt og uden dramatik – men blot ved hjælp af en krukke og et par stykker papir kan afgøre den slags vigtige ting.

Men også fordi nu vil det vise sig, hvor demokratiske store dele af blå blok er.

Markante politikere fra såvel Venstre som Dansk Folkeparti som fx Pia Kjærsgaard og Søren Pind har som bekendt udtrykt bekymring, hvis Enhedslisten vandt lodtrækningen over SF.

En bekymring, som gik på at de ikke mente, at Enhedslisten kunne håndtere den fortrolige viden om rigets sikkerhed, som partiet nu får.

Det er simpelthen så frækt og uforskammet, når politikere som Kjærsgaard og Pind m.fl beskylder andre – demokratisk valgte – parlamentarikere for (MÅSKE) ikke at kunne følge demokratiets spilleregler.

Og det siger absolut INTET om Enhedslisten, men det siger ALT om de blås mangel på respekt for dem, der ikke er ligesom dem selv.

De nærmeste timer og dage vil vise, om de blå mangels på respekt for andre parlamentarikere – og dermed for demokratiet – bliver endnu mere udstillet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingets åbning fejres hånd i hånd

I dag, tirsdag d. 7. oktober, åbner Folketinget officielt med rød løber, den kongelige familie og hele den sædvanlige festivitas på denne demokratiets festdag.

Den største fest er dog den, der skal holdes udenfor murene.

Her planlægges nemlig aktionen ”Omring Christiansborg hånd i hånd”, hvor målet er at lave en lang menneskekæde omkring dette ikke-helt-så-gamle-slot, hvor det danske demokrati til hverdag folder sig ud.

Det starter ved Christiansborg kl. 10.30.

Aktionen ”Omring Christiansborg hånd i hånd” er en skøn tanke, der kan blive til en endnu smukkere kæde, når alle slags mennesker holder hinanden i hånden for på dén måde at vise, at Danmark, demokratiet og velfærden faktisk er noget, som vi vil passe på og bevare.

At vi faktisk mener dét, når vi siger til regnedrengene og managementpigerne, at vi vil et andet samfund end excel-arkenes og umenneskelighedens bundlinefikserede nytte-maskineri.

At vi er mange danskere, der stadig tror på varmen, fællesskabet, tolerancen og solidariteten … og at nogen af os endda står med hinanden i hænderne i dag 7. oktober 2014, når Folketinget åbner.

Læs mere om det her: https://www.facebook.com/events/604558712922200/?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere magt til Folketinget og mindre til EU

Nu er der kun en uge til, at EU´s topposter skal fordeles, og endnu er intet afgjort. Heller ikke hvem der skal bestride den vigtigste post som EU-kommisionens formand.

En post, som Tysklands kansler Angela Merkel mener skal gå til Jean-Claude Juncker fra Luxembourg. Det synes Englands premierminister David Cameron så ikke. Han vil have en, der kan stå for de nødvendige reformer i Europa, som han sagde det i Sverige for en uges tid siden – hvad han så end mener med dén udmelding.

Måske mindre EU, når man tænker på folkestemningen hjemme i England – og mange andre steder i Europa?! Det ville ihvertfald være en udvikling, som ville glæde mange europæere.

For skellet mellem på den ene side politikere og embedsmænd i EU-systemet og befolkningerne på den anden bliver større og større – til stor skade for demokratiet og vores liv.

For det betyder faktisk noget for vores allesammens hverdag, hvem der sidder i EU – og hvad de beslutter – og hvem der er formand for kommissionen.

Men det er svært at overskue for den enkelte, der så ofte vælger at skubbe det hele fra sig og være ligeglad. En psykologisk helt naturlig reaktion.

I Danmark fokuserer vi derfor også på, om statsminister Helle Thorning måske skal have et af top-jobbene, måske endda det som selveste kommissionsformanden. For skulle det ske, så skal en anden være statsminister – og det er jo vældig spændende og vigtigt – og noget, som vi kan forholde os til.

Summa summarum: Tilbage står at EU er en stor kolos på lerfødder, som vi ikke kan relatere os til – end ikke selvom vi godt ved, at der bestemmes rigtig meget nede i Bruxelles, som også har betydning for os. Dansk politik på Christiansborg kan vi derimod sagtens forholde os til, både i de store linier og de små detaljer.

Det burde derfor være nok til at få politikerne til at forstå, at EU skal bestemme mindre – og Folketinget og de andre nationale forsamlinger mere. For kun sådan har Europa en chance for at blive sammen i dét EU, der forhindrer os i at gå i krig mod hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke – mere umenneskelig end antaget

Lars Løkke stod uden sammenligning for gårsdagens mest markante bemærkning, da han i Folketingets nye opfindelse spørgetimen sagde: “2000 kroner. Det kommer an på, hvem man er. Nogle steder kan man sikkert få et par sko for de penge.”

Lars Løkke mener altså, at man kun visse steder kan finde sko til 2000 kroner. Gad vide, hvad manden tror, at en liter mælk, en spegepølse og en pakke rugbrød koster? 400 kroner måske?!

Men hvis det var prisniveauet i Danmark: Hvordan kan Løkke så forsvare at ville sætte de offentlige ydelser endnu mere ned? For det er jo reelt det, som manden planlægger, hvis han en dag bliver statsminister igen.

I forvejen – med det prisniveau som vi har i Danmark, og hvor sko på tilbud ret beset kan fås for under 100 kroner – er de nuværende ydelser ikke af en størrelse, så vores medmennesker på overførselsindkomst kan leve et anstændigt liv.

Ergo: Var priserne, som Løkke åbenbart tror, at de er, så ville mange danskere ikke kunne overleve bogstaveligt talt. Dét er så åbenbart ikke noget, der ryster Løkke. Tværtimod gør det ham kun endnu ivrigere for at gøre ydelserne endnu mindre end de er i dag …

Danmarksbloggen spørger derfor: Hvor meget ønsker Løkke og hans meningsfæller at sparke til dem, der allerede ligger ned? Hvor langt ned i skidtet skal de mennesker? Åbenbart meget langt. Der er ihvertfald ingen grænser for umenneskeligheden hos Løkke og Venstre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Folketinget åbner idag, men hvor er fællesskabet?

Traditionen tro er det første skoledag i dag i det danske folkestyre. Eller mere korrekt: Den dag hvor folketingsåret starter med et fuldt folketing, statsministerens åbningstale, kongefamilien som faste tilhørere og alt det andet pomp og pragt, der hører til en første tirsdag i oktober.

For første tirsdag i oktober er en af folkestyrets to store festdage. En af de dage, hvor vi – i princippet i hvert fald – fejrer demokratiet og fællesskabet.

For desværre er især fællesskabet kun et princip og ikke levet virkelighed i disse år, hvor flere og flere danskere marginaliseres og skubbes ud af netop samme fællesskab. Skubbes ud på grund af sygdom, alderdom, arbejdsløshed, ungdom, barsel, manglende erfaringer, handicap, hudfarve  – og 117 andre ting, der intet siger om netop dét menneskes evne til at bidrage til samfundet.

Man kan nemlig bidrage på så mange måder – og alle mennesker vil gerne yde en indsats. Men det tror man ikke på dér, hvor magten og pengene er i det danske samfund. Der tror man kun på effektivitet og meget specifikke kompetancer, som bestemmer om den enkelte er “god nok” til at være inde i varmen eller ej.

Men det er ikke den enkelte, der i reglen er problemet. Det er i stedet den meget smalle definition af, hvad der er godt nok, som skaber de store kløfter mellem mennesker i disse år.

For allermest sker udskillelsen af mennesker på grund af det danske samfunds manglende evne til at inddrage og rumme dets medborgere. Og det er et ansvar, som både offentlige arbejdspladser og private virksomheder flyr hurtigere, end de kan nå at sige effektivitet og kompetancer.

Det giver ikke mening. Danmark er et liden land uden ret mange andre råstoffer end vores hitte-på-somhed og handelstalent. Og derfor har vi – indtil Kjærsgaard, Fogh og de andre mørkemænd og -koner startede det de kaldte værdikampen – altid vundet både os selv og resten af verden på at give plads til det anderledes og skæve såvel menneskeligt og erhvervsmæssigt.

For kun ved at åbne os mod hinanden og mod verden kan vi gøre Danmark til Danmark igen. Til landet hvor forretning og fællesskab går hånd i hånd, og hvor der er plads til mennesker.

Danmarksbloggen er heldigvis ikke alene om at mene dette. Fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, klimagrupper samt velfærdsforeninger med flere synes det samme – og de har derfor arrangeret en stor demonstration, som løber af stablen i dag under navnet “Ja til fællesskab”.

Læs mere her: http://www.jatilfællesskab.dk/

Demonstrationen starter fire steder i København, hvert med sit tema, hvorefter alle mødes på Christiansborg Slotsplads kl.16.30.

De fire temaer er:

1) Uddannelse, hvor man mødes kl. 15 på Vor Frue Plads
2) Job, hvor man mødes kl. 15 på Nytorv
3) Velfærd, hvor man mødes kl. 15 ved Vandkunsten
4) Grøn omstilling, hvor man mødes kl. 15 på Christianshavns Torv

Danmarksbloggen hylder initiativet og vil gerne opfordre alle til at deltage i demonstrationen. Danmarksbloggen kommer og glæder sig meget.

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Troværdigheden sættes i spil i Folketinget

Når det nye folketingsår skydes igang til oktober, bliver det med en ny slags debatter. Nemlig de såkaldte topdueller, hvor statsministeren hver anden tirsdag mødes i direkte duel med oppositionslederne:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/05/28/0528062132.htm

Og selvom den nye debatform næppe bliver ligeså livlig og animeret i Danmark, som tilsvarende debatter har tradition for at være det hos forbilledet det engelske parlament, hvor der både hujes, buhes og jubles under en debat, så er der alligevel tale om en ny måde at debattere på i det danske folkestyre.

En mere retorisk måde at debattere på, hvor ikke kun det man siger, men også måden man siger det på, spiller en stor rolle.

Hvor samtlige oldgræske ingredienser i en debat, nemlig logos, patos og ethos, igen kommer til ære og værdighed.

Logos, som er ordet – altså det talte, fakta og holdninger formidlet sagligt og nøgternt. Logos er også den måde, som det danske folkestyre tro mod sit protestantiske og grundvigianske grundlag virkede på i sine første godt 160 år.

Patos, som er følelser og stemninger. Den henstand, som tilhørerne sættes i ved at høre synspunkter og argumenter. En ingrediens, som til dels er blevet brugt også før de nye topdueller, men anvendt langt mere, når der skulle hverves stemmer end i debatter i selve Folketinget.

Og så endelig ethos, som er den troværdighed, som den der taler har hos modtagerne. Jo mere troværdig personen virker, jo højere ethos.

Ethos er defor også noget, som folketingspolitikerne altid har haft – eller ikke har haft –  hos befolkningen, mens relevansen på Tinge har været meget begrænset i en debatform, der især i de seneste årtier har givet meget forudsigelige debatter.

Så det bliver spændende, både retorisk og politisk og på alle andre måder at se, hvad der sker, når logos, patos og ethos skal foldes retorisk ud i Folketinget til efteråret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

501 dage siden Løkke sidst var på talerstolen

I går kunne Løkke fejre et noget aparte jubilæum. For der var det nemlig 500 dage siden, at han sidst stod på Folketingets talerstol.

Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre og leder af oppositionen. Men tilsyneladende mener han ikke, at Demokratiets fornemste platform; Folketingets talerstol, er så vigtig, at han skal op på den og fortælle, hvad oppositionen vil med Danmark.

Det er forrykt!

Skal et demokrati fungere, skal der være debat og diskussion. Meninger skal brydes og prøves.

Men istedet er der larmende tavshed fra oppositionens leder. En tavshed, der bunder i en formentlig velbegrundet strategisk overvejelse omkring, at sålænge den siddende regering dummer sig (og det gør den jo tilsyneladende uafladeligt), så vinder man flest stemmer ved ingenting at foretage sig.

Og det gør Løkke – altså ingenting. Eller gør han? Nej, i virkeligheden har Løkke rigtig travlt med at ødelægge det levende folkestyre. Om det er bevidst eller ej, skal jeg ikke kunne afgøre. Men Venstre har jo i andre sammenhænge gjort, hvad de kunne for at spænde ben for dem, som mente noget andet end dem selv.

Så man kan godt være bange for, at Løkkes manglende taler, spørgsmål og kommentarer fra Folketingets talerstol er et planlagt angreb på vores demokrati, på det gode i at være uenige og skulle diskutere sig frem til en fælles løsning, hvor alle får noget, og alle må opgive noget.

Men uanset om hans fravær er bevidst eller ej, er resultatet det samme: At demokratiet ødelægges, når oppositionens leder går i flyverskjul på dén måde. For et levende folkestyre bunder i aktiv deltagelse, meningsudvekslinger, og at man fortæller om sine visioner for Danmark. Hvad man vil gøre, arbejde med og for og så videre, når og hvis man selv kommer til magten igen.

Men måske Løkke ikke har andre visioner end igen at få nøglen til statsministeriet?!
Det kunne godt se sådan ud!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk