Anmeldelse: “De uønskede”

Hvis man tror, at flygtningeproblematikken – og uønskede flygtninge – er et nyt fænomen i Danmark, så tager man fejl, og så er der endnu en god grund til at læse Thomas Harders bog ”De uønskede”, som udkom på Gyldendal d. 22. september, og som handler om den cirka kvarte million tyske flygtninge, der kom til Danmark i 2. Verdenskrigs sidste tid og i tiden lige efter. Tyskland var som bekendt blevet bombet til ruiner af de allierede, og resultatet var enorme flygtningestrømme – især efter Ruslands offensiv i efteråret 1944.

Men også selvom man på forhånd kender til det oversete og ret ubeskrevne flygtninge-kapitel i Danmarkshistorien om de 250.000 tyske flygtninge, er der al mulig grund til at læse den grundige, velskrevne og gennem-researchede tilgang til emnet, som Thomas Harder præsenterer på bogens 480 sider.

For nok vidste vi godt, at de tyske flygtninge ikke blev behandlet særligt godt i Danmark. Tyskerne var jo dem, som op til 2. Verdenskrig havde været Herrefolket, der med støvletramp og strakt højre arm, havde stået for en ny orden, nemlig Det Tredje Rige, hvor der kun var plads til en slags mennesker – og det var hverken jøder, homoseksuelle, handicappede og kommunister for bare at nævne nogle af dem, som nazisterne ville fjerne fra Jordens overflade.

At Danmark – og danskerne i stort tal – så havde samarbejdet med nazisterne efter devisen ”vi er små og må finde ud af at leve i fredelig sameksistens med Hitlers Tyskland”, ville vi helst undgå at tænke på i tiden efter 1945, hvor vi som land kunne takke ikke politikerne eller erhvervslivet for at være havnet på den rette side af historien. Men hvor det var den lille gruppe modige modstandsfolk, som hjalp jøderne, og som lavede sabotage, som sammen med dem, der sejlede og fløj i allieret tjeneste og en vis selvrådig ambassadør i USA ved navn Kauffmann, som var de direkte årsager til, at Danmark kunne regnes blandt de allierede.

Det ved man i dag – og det vidste man i 1945. Men dengang ville man helst glemme det svigt, som vi havde lavet som land. Så derfor var det let og i hvert fald nemmere at lade frustrationen over egen manglende indsats og modstand gå udover de tyske flygtninge, hvor mange – især børnene – var uden skyld i de forbrydelser mod menneskeheden, som nazisterne begik.

Kodeordene her var forsvarlig og nødtøftig. Mange var uden tvivl enige med forvaltningschef Kjærbøl, som sagde (citat fra side 220): Jeg kan slutte mig til de Mennesker, der … giver Udtryk for, at Flygtningene befinder sig i en ynkværdig Situation, og at vi maa hjælpe dem paa en human og forsvarlig Maade”. Men hvis man hermed vil give Udtryk for, at disse fremmede Mennesker skal have en lys og ubekymret Tilværelse, saa maa jeg henvise til, at mange af vore egne frister Kaar, der i materiel Henseende ikke afviger væsentligt fra Flygtningenes. Vore økonomiske Ressourcer strækker heller ikke efter 5 Aars Udsugning til mere end den mest nødtørftige Forsorg.

Så var munden lukket på mange, men ikke på alle. For der var også mennesker i det danske samfund, som talte imod denne måde at behandle andre mennesker på, deriblandt arkitekten og forfatteren P.H. og forfatteren Tove Ditlevsen, som insisterede på medmenneskelighed, og som i læserbreve og andet gjorde opmærksom på de forhold, som man bød de tyske flygtninge i lejrene.

Denne moralske konflikt rulles ud – konkret og usentimentalt – sammen med personlige beretninger fra tyske flygtninge, historiske fakta og en indgående beskrivelse af det indviklede politiske spil, både indenlands og udenlands, som foregik i årene fra krigens afslutning og indtil de sidste tyske flygtninge rejste hjem i 1949.

Danmarksbloggen giver ”De uønskede” af Thomas Harder fem ud af seks rationeringsmærker. For de små papstykker var ligesom flygtninge noget som fortsatte med at være virkeligheden i mange år efter 2. Verdenskrigs afslutning.

Thomas Harders formidable bog fortjener desuden at blive mere end en historiebog med et seriøst noteapparat.

Den kan med fordel også være en del af den nuværende debat om, hvordan vi behandler flygtninge. Og om flygtninge skal isoleres med tanke på, at de skal tilbage til oprindelseslandet igen, eller om vi hellere skal integrere dem i samfundet med den hensigt, at de skal blive i Danmark.

Det er Gyldendal, der udgiver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

4 tanker om "Anmeldelse: “De uønskede”"

  1. Denne historie og retsopgøret efter besættelsen kaster virkelig et lidet flatterende lys over vores nation, især de daværende politikere. Men har politikerne i dag lært noget? Tillader mig at tvivle.

  2. Der er mange aspekter om de tyske flygtninge. Over natten at stå med ansvaret for 250.000 arme tyskere var en gigantisk opgave. Men udfordringen blev taget op. På godt og ondt.
    Men der ligger en fare i at vurdere historien med nutidens humanistiske briller. Det skævvrider. De danske lægers såkaldte “svigt” skal blandt andet ses i lyset⁰af de bestialske mord på netop lægerne.
    I øvrigt en meget stor ros for den flotte anmeldelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *