Anmeldelse: “Historien om Danmark”

I går aftes rullede første afsnit af DR´s ”Historien om Danmark” over skærmen.

Det bedste var værten Lars Mikkelsen, som roligt og troværdigt guidede os igennem stenalderens forskellige faser og den del af Danmarks geologiske fortid, som fødte landet – minus Bornholm altså, som man desværre glemte trods at solskinsøen som den eneste lokalitet i Danmark rummer rester fra samtlige geologiske tidsaldre, også de tidligste kambrium og prækambrium.

Men Lars Mikkelsen var god – og det var mere end tydeligt, hvorfor han er så efterspurgt en skuespiller, også i udlandet. De forskellige eksperter, der udtalte sig om dna, levemåde, dyr, jægere, fiskere og landmænd, var også både vidende og spændende. Ja, en af dem kunne endda kaste en lille latter af sig, da han talte om, hvordan stenaldermenneskene havde siddet og hygget sig og fortalt historier – og at det med den danske hygge altså stammede helt tilbage fra stenalderen.

Det var sjovt, om end måske ikke helt historisk korrekt. Men ellers var mange andre ting historisk korrekte – ingen tvivl om det, og så alligevel. For de indlagte dramatiseringer af fx den måde, som landbruget kom til Danmark på, var tænkte og lavet for at fange folks interesse.

I det hele taget var den meget lækre produktion med flotte billeder og masser af lyd voldsomt drama- og personfikseret, og sådan er virkemidlerne i mange produktioner i vor tid. Desværre. For når man skruer så meget op for den slags, går det som regel udover substansen og kvaliteten, og således også her, hvor vi fik markant mindre at vide om Danmarks tidligste tider end man gør det, hvis man for eksempel ser Erik Kjærsgaards Danmarkshistorie, som nok er lidt langsom i tempoet – men til gengæld sprængfuld af viden.

I ”Historien om Danmark” derimod klippes der hurtigt mellem alting, og man keder sig ikke. Til gengæld bliver man heller ikke mæt. Men måske for den, der intet ved om historie, kan serien være en appetitvækker til at lære mere om Danmarks fascinerende historie. Om det land mellem sunde og bælter, som blev vores … danernes land … Danmark.

Danmarksbloggen giver fire landkort ud af seks mulige – mindst et af dem alene på grund af Lars Mikkelsens dygtighed. Gid han havde haft et endnu bedre manuskript – eller man måske trods alt havde taget en historiker, som kunne have øst af sin egen viden også. Det havde klædt DR, hvis de havde turdet været gammeldags og satset på kvalitet og viden – også på det indholdsmæssige område.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen

Private firmaer som navne på metro-stationer

Metrobyggeriet i København er dyrt og tager tid. Men nu kan der komme flere penge i kassen. Mange, mange penge. For nu kan private virksomheder og andre med pengepungen i orden købe retten til at navngive en af de metro-stationer, der ligger i nærheden af dem selv. Ideen kommer fra Stockholm, hvor private virksomheder skal kunne købe stationsnavne i den stockholmske tunnelbane. Se mere her:

http://www.svt.se/nyheter/lokalt/stockholm/m-salj-tunnelbanenamn-till-foretag

Så nu kan Kongens Nytorv bliver til Magasin Station eller måske Port d´Angleterre. Amagerbro til Amagercentret Station. Islands Brygge til Haraldsborg Bodega Junction. Kastrup bliver selvfølgelig til Den Blå Planet. Ørestad skal hedde Fields Gate. Nørrebro kan blive Shawarma Station. Christianshavn kan blive Christiania eller måske bare Hippie Town.

Marmorkirken kan beholde sit navn, men kan også – hvis Kongehuset ønsker at bruge apanage på det – komme til at hedde Amalienborg Central. Eller måske (med det franske islæt i kongehuset in mente) vil det være bedre med Place des Royales? Kongens Enghave kan skifte navn til Carlsberg Station. Hovedbanen bliver Tivoli Station, Rådhuspladsen bør hedde Pride Square året rundt – og hvem ved?

Måske Nørrebro Runddel så kan hedde 1. April Station? For i Danmark er vi kun April Fools én gang om året – i Stockholm er Moderaterna (nogenlunde svarende til de danske konservative bortset fra at de er det største borgerlige parti hinsidan) det åbenbart hele året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen